Unge Brandkorpset 2025

Unge Brandkorpset 2025

Er du nysgerrig på brandvæsenet og UngAalborg Unge Brandkorps? Så videre herunder og mød fællesskabet! Tag vennerne med til en spændende introaften, hvor du møder de unge fra holdet, underviserne, får rundvisning på brandstationen og hører alt om, hvordan du kan være med, når vi starter ny sæson i marts! 🚨
Der er 17 pladser tilbage.
Tilmeld dig herunder eller se om der er plads på venteliste.

🔔 Er du mellem 13-19 år og klar på action? 🔔

Så kom og bliv en del af Aalborg Ungdoms Brandkorps – her får du en smagsprøve på livet som brandmand! 🚒🔥

Her handler det om praktisk læring, fede øvelser og virkelighedsnære situationer – uanset om du er helt ny eller har prøvet det før. Alle kan være med! 💪👩‍🚒👨‍🚒

I samarbejde med Nordjyllands Beredskab (NOBR) og UngAalborg får du prøvet kræfter med brandslukning, røgdykning og førstehjælp, og du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi lærer sammen og har det sjovt. 🧯❤️

🔥 NYT! 🔥
Har du allerede været med før? Så kan tidligere elever tilbydes efteruddannelse, få ekstra kompetencebeviser, og på sigt kan du endda blive undervisningsassistent på holdet!

👉 Læs mere og find holdet her:
https://aalborgungdomsskole.dk/aabent-hus-paa-aalborg-brandstation-december-2024/

Vi glæder os til at se dig – det bliver 🔥!

Færdigheds- og Kompetencemål

  • Elementær brandbekæmpelse
    Deltageren opnår kompetence til at forebygge og slukke brande med mindre slukningsmidler. 
  • Social Accept og brandmandskodeks
    Deltageren danner sig en holdning til vigtigheden af at have forståelse og accept af egne og andres kompetencer. 
  • Det danske beredskabsopbygning
    Deltageren opnår viden om beredskabets forskellige aktører og deres virke i beredskabet. 
  • Røgdykkerens arbejde og brug af trykluftsapparat
    Deltageren opnår kompetence til at anvende trykluftsapparat til egen beskyttelse.
    Deltageren opnår viden om røgdykkerens arbejde og udfordringer. 
  • Førstehjælp
    Deltageren opnår kompetence til at yde førstehjælp jf. dansk førstehjælp råds retningslinjer. 
  • Slangeudlægninger og slukningsteknik
    Deltageren opnår kompetence til at anvende det lokale beredskabsmateriel til slangeudlægninger.
    Deltageren får desuden viden om forskellige slukningsteknikker i forskellige situationer. 
  • Indsatsøvelser
    Deltagerne anvender deres kompetencer i løsningen af forskellige beredskabsrelaterede opgaver. 
  • Knob og stik
    Deltagerne opnår kompetencer til at anvende knob og stik i forskellige situationer og opgaver. 
  • Brandmandens fysiske og psykiske udfordringer
    Deltageren danner sig en holdning til vigtigheden af at opbygge styrke og kondition så det passer til de udfordringer som brandmandens opgaver indeholder.
  • Fysisk træning – brandmandens fysiske test
    Deltageren opnår kompetence til at tilpasse og gennemføre brandmandens fysiske test så den passer til egen formåen og udvikling. 
  • Uniformens anvendelse og iklædning
    Deltageren opnår viden om forventninger til uniformeret personel samt danner sig en holdning til offentligt brug af uniform. Deltageren opnår desuden kompetence til at iklæde sig til indsats. 
  • Sikkerhed ved indsatser og skadestedets opbygning
    Deltageren opnår kompetence til at opbygge et skadested og færdes på skadestedet med fokus på andres og egen sikkerhed.
  • Efter endt uddannelse er deltagerne i stand til at se vigtigheden af samfundsrelevante beredskabsfaglige uddannelsesaktiviteter.
  • Deltagerne får en viden om, og erfaring med, elementær brandbekæmpelse, førstehjælp samt generelt kendskab til alle områder af Beredskabet.

Undervisningsplan

Se oversigten i bunden af siden ved tilmelding.

Se video om Aalborg Ungdoms Brandkorps

https://youtu.be/2UIJQB_tEcs

Kontakt:

Frank Winther, koordinator hos NOBR, 20332037

Martin Kappel, leder hos UngAalborg, 93520911/martin@ungaalborg.dk

Tilmeldingsoplysninger
Tid og Sted Opstartsmødet d. 11.3 kl. 19-21 er på beredskabcenteret i Aalborg C, Thomas Boss Gade 6, 9000 Aalborg. Herefter vil undervisnings stedet være skiftende mellem beredskabscenterets uddannelsessted i Rørdal i Aalborg Øst og beredskabcenteret i Aalborg C. Se en detaljeret undervisningsplan under "tilmelding" og herefter se i bunden af siden.

Undervisningen vil foregå på hverdage, dog hovedsageligt tirsdag og enkelte udvalgte weekender.

Alder Fra 12 år til 19 år.
Holdnummer 1021
Tilmeldinger Max pladser: 30
Sted Beredskabscenter Aalborg
Tilmeldingsfrist onsdag 30. apr. 2025 kl. 00:00
Pris Deltagelse er gratis
Det koster ingenting at være med – men det kræver tilmelding.

Tilmeld

Læs om dine data ved tilmelding

Når du tilmelder dig med dit UNI-Login eller CPR-nummer behandler dine personoplysninger med respekt for dig!

Det vil sige fortroligt, sikkert og i overensstemmelse med persondataforordningen og databeskyttelsesloven.

Dine oplysninger vil kun blive anvendt til det formål de er indsamlet og bliver slettet når det formål er opfyldt eller ikke længere er relevant! UngAalborg sikrer og overholder at slette forældede data og oplysninger efter loven om persondatabehandling i forvaltningssammenhæng.

Klik her for at læse mere om UngAalborgs Privatliv, politik & cookies.

I samme kategori

Friluft for Unge: Outdoor food maker

Friluft for Unge: Outdoor food maker

Antal pladser: 14 af 14
Sted: UngAalborg Servicecenter, K. Christensensvej

Kan du lave mad over åben ild? Outdoor Foodmaker tager dig med ud i naturen, hvor vi tilbereder lækre måltider over bål. Tre gange i foråret mødes vi i skoven, på en ø og ved havet – hver gang med et nyt madtema. Tilmeld dig og oplev natur, fællesskab og smagen af det fri.

læs mere...eller gå direkte til tilmelding >
Skateholdet – Tour de Skate

Skateholdet – Tour de Skate

Antal pladser: 7 af 16
Sted: Skatehallen

Skateholdet er et fritidshold og et fællesskab for unge på tværs af hele kommunen.
Skateholdet mødes fast ved Vejgård Skatehal – hver onsdag kl 16:00
Når vejret tillader det tager skateholdet på tour rundt i forskellige skateparks i Aalborg Kommune og Nordjylland.

læs mere...eller gå direkte til tilmelding >