Aalborg Ungdomsbrandkorps

Aalborg Ungdomsbrandkorps

Aalborg Ungdoms Brandkorps er en del af Nordjyllands Beredskabs frivillige beredskab og er et tilbud til dig, som har lyst til at prøve kræfter med brandslukning og førstehjælp.
Der er 8 pladser tilbage.
Tilmeld dig herunder eller se om der er plads på venteliste.

Aalborg Ungdoms Brandkorps er en del af Nordjyllands Beredskabs frivillige beredskab og er et tilbud til dig, som har lyst til at prøve kræfter med brandslukning og førstehjælp.

Dette er et af UngAalborgs fritidshold for elever fra 13 år til 19 år

• Holdet kører hver tirsdag indtil den juni 2024 med sommerafslutning.

I Aalborg Ungdoms Brandkorps bliver du undervist i teori og praksis i Beredskabs Uddannelsescenter Syd, Rørdalsvej 55, 9220 Aalborg Øst. Mødetid i Rørdal er kl. 17.45. Sluttidspunkt i Rørdal er kl. 21.00.

Målet er at give dig en række færdigheder, så du bliver i stand til i samarbejde med andre, deltage i elementær brandbekæmpelse og røgdykningsøvelser. 

Du gennemfører i løbet af undervisningsforløbet et førstehjælpskursus (alm. førstehjælp) og vil efter endt kursusforløb være i stand til at udøve livreddende førstehjælp. I UAB får du et indgående kendskab til alle områder af Beredskabet, og du får dermed mulighed for senere at indgå i det almindelige frivillige beredskab ved Nordjyllands Beredskab.

Undervisningen i Aalborg Ungdoms Brandkorps foregår om aftenen og er en blanding af teori og praktiske øvelser, hvor læringen sker i virkelighedsnære situationer. Den nødvendige teori er integreret i den praktisk betonede del af undervisningen i størst muligt omfang.

Der udstedes et selvstændigt bevis for gennemført uddannelse. Beviset dokumenterer, at du har gennemført uddannelsen.

Formål 

Formålet med UAB er at udvikle deltagerens kompetencer som ung brandmand så han/hun kan anvende kompetencerne fra UAB i sin dagligdag; såvel praktisk, som fagligt og socialt. 

Der bliver lagt vægt på, at deltagerne alene, parvis og i grupper får trænet og afprøvet principperne for uddannelsen i praksisnære og anvendelsesorienterede rammer.

Færdigheds- og Kompetencemål

  • Elementær brandbekæmpelse
    Deltageren opnår kompetence til at forebygge og slukke brande med mindre slukningsmidler. 
  • Social Accept og brandmandskodeks
    Deltageren danner sig en holdning til vigtigheden af at have forståelse og accept af egne og andres kompetencer. 
  • Det danske beredskabsopbygning
    Deltageren opnår viden om beredskabets forskellige aktører og deres virke i beredskabet. 
  • Røgdykkerens arbejde og brug af trykluftsapparat
    Deltageren opnår kompetence til at anvende trykluftsapparat til egen beskyttelse.
    Deltageren opnår viden om røgdykkerens arbejde og udfordringer. 
  • Førstehjælp
    Deltageren opnår kompetence til at yde førstehjælp jf. dansk førstehjælp råds retningslinjer. 
  • Slangeudlægninger og slukningsteknik
    Deltageren opnår kompetence til at anvende det lokale beredskabsmateriel til slangeudlægninger.
    Deltageren får desuden viden om forskellige slukningsteknikker i forskellige situationer. 
  • Indsatsøvelser
    Deltagerne anvender deres kompetencer i løsningen af forskellige beredskabsrelaterede opgaver. 
  • Knob og stik
    Deltagerne opnår kompetencer til at anvende knob og stik i forskellige situationer og opgaver. 
  • Brandmandens fysiske og psykiske udfordringer
    Deltageren danner sig en holdning til vigtigheden af at opbygge styrke og kondition så det passer til de udfordringer som brandmandens opgaver indeholder.
  • Fysisk træning – brandmandens fysiske test
    Deltageren opnår kompetence til at tilpasse og gennemføre brandmandens fysiske test så den passer til egen formåen og udvikling. 
  • Uniformens anvendelse og iklædning
    Deltageren opnår viden om forventninger til uniformeret personel samt danner sig en holdning til offentligt brug af uniform. Deltageren opnår desuden kompetence til at iklæde sig til indsats. 
  • Sikkerhed ved indsatser og skadestedets opbygning
    Deltageren opnår kompetence til at opbygge et skadested og færdes på skadestedet med fokus på andres og egen sikkerhed.

Undervisningsplan

Kommer op til opstart d. 29 august 2023.

Vidensmål

  • Efter endt uddannelse er deltagerne i stand til at se vigtigheden af samfundsrelevante beredskabsfaglige uddannelsesaktiviteter. 
  • Deltagerne får en viden om, og erfaring med, elementær brandbekæmpelse, førstehjælp samt generelt kendskab til alle områder af Beredskabet.

Se video om Aalborg Ungdoms Brandkorps

Kontakt

Martin Kappel, teamleder hos UngAalborg, 93520911

Aalborg Ungdomsbrandkorps

Tid og Sted Intro og velkomst:
• Tirsdag d. 29 august 2023 kl. 18.30-20.00

Undervisning:
• Tirsdage kl. 17.45 – 21.00 samt enkelte lørdage fra kl. 09.00 til 15.00.
• I får alle udleveret en oversigt over undervisningsdagene ved holdstart.
• 15 lektioner svarende til ca. 55 timer.

Se komplet undervisningsplan i den store tekst.

Sted: Beredskabs Uddannelsescenter Syd, Rørdalsvej 55, 9220 Aalborg Øst

Alder Fra 12 år til og med 19 år. Og du skal gå på et af følgende klassetrin: 7. 8. 9. 10.
Holdnummer 2205
Tilmeldinger Max pladser: 20
Sted Beredskabscenter Aalborg
Tilmeldingsfrist mandag 01. jul. 2024 kl. 00:00
Pris Deltagelse er gratis

Tilmeld

Læs om dine data ved tilmelding

Når du tilmelder dig med dit UNI-Login eller CPR-nummer behandler dine personoplysninger med respekt for dig!

Det vil sige fortroligt, sikkert og i overensstemmelse med persondataforordningen og databeskyttelsesloven.

Dine oplysninger vil kun blive anvendt til det formål de er indsamlet og bliver slettet når det formål er opfyldt eller ikke længere er relevant! UngAalborg sikrer og overholder at slette forældede data og oplysninger efter loven om persondatabehandling i forvaltningssammenhæng.

Du kan læse mere om UngAalborgs Privatliv, politik & cookies her.

I samme kategori

Hmm.... her virker lidt tomt?...

Der er fordi, kategorien ikke har noget indhold lige nu.

Det kan være, at der er gang i noget og du faktisk kan nå at komme med. Kontakt os, så kan vi måske finde ud af noget sammen.