Alle
skal kende
børns 42
rettigheder 

 

ARTIKEL 1 | FN’s børnekonvention 

Definitionen på et barn:
Alle personer under 18 år defineres som et barn.

FN’s børnekonvention giver alle børn i hele verden de samme 42 rettigheder. 

 

Kender du børn- og unges 42 rettigheder?

Alle børn fra 0-18 år i hele verden har 42 rettigheder.

FNs Børnekonvention omhandler både barnets ret til overlevelse, til udvikling, til beskyttelse og til medbestemmelse.

190 lande i verden har skrevet under på at de vil arbejde med at overholde børnekonventionens 42 artikler.

 

1. Definitionen på et barn

Denne rettighed er den første.

Alle mennesker under 18 år defineres som børn.

For dem gælder alle 42 artikler om rettigheder i børnekonventionen.

2. Man må ikke diskriminere

Betyder, at ingen må holdes udenfor og alle er lige meget værd. 

Det betyder, at uanset hvem børnene er, hvor de lever, hvilket sprog de taler, hvilken religion de har, hvad de tænker, hvordan de ser ud, om de er drenge eller piger, om de har et handicap, om de er rige eller fattige – så har de stadigvæk de samme rettigheder.

3. Alle voksne skal gøre det, der er bedst for børn.

Når voksne tager beslutninger, skal de tænke over, hvordan deres beslutninger vil påvirke børn.

Regeringen skal sikre, at mennesker, der har ansvar for at passe på børn, gør det på den måde, der er bedst for børn.

Det gælder også baørnehaver, fritidshjem, skoler og andre steder, hvor børn opholder sig.

4. Gør rettigheder til virkelighed

Regeringer skal gøre alt, hvad de kan, for at sikre, at alle børn nyder godt af alle rettighederne i børnekonventionen.

5. Familien skal vejlede i takt med børns udvikling

Regeringen skal lade forældre og samfundet vejlede deres børn, så børnene kan bruge deres rettigheder bedst muligt, efterhånden som de bliver ældre.

Jo større børn er, jo mindre vejledning har de brug for.

6. Liv, overlevelse og udvikling

Alle børn har ret til at leve. Regeringen skal sikre, at børn overlever og udvikler sig så godt som overhovedet muligt.

7. Navn og nationalitet

Børn skal registreres, når de er født, og de skal have et navn.

Børn skal også have en nationalitet, altså høre hjemme i et land. Børn skal kende deres forældre og passes af dem, hvis det på nogen som helst måde er muligt.

8. Identitet

Børn har ret til at have deres egen identitet.

Det betyder, at myndighederne skal registrere, hvem et barn er, inklusive barnets navn, nationalitet og familie. Ingen kan tage nationaliteten fra børn. Hvis det alligevel sker, skal regeringen hjælpe børn med hurtigt at få deres identitet tilbage.

9. Hold familier sammen

Børn må ikke skilles fra deres forældre, med mindre forældrene ikke passer børnene ordentligt.

Det er for eksempel, hvis en forældre gør et barn fortræd eller ikke passer godt nok på barnet. Hvis forældrene ikke bor sammen, har børnene lov at have kontakt med begge forældre. Det gælder dog ikke, hvis det kan skade barnet.

10. Kontakt med forældre på tværs af lande

Hvis et barn bor i et andet land end dets forældre, skal regeringerne lade barnet og forældrene rejse, så de kan holde kontakten og være sammen.

11. Beskyttelse med kidnapning

Regeringen skal forhindre børn i at blive taget ud af landet, hvis det er imod loven.

Det er for eksempel, hvis barnet er blevet bortført af nogen eller tilbageholdt i udlandet af en forældre, uden at den anden forældre har givet lov.

12. Respekt for børns mening

Børn har ret til frit at sige deres mening om emner, der er vigtige for dem.

Voksne skal lytte og tage børn alvorligt.

13. Deling af viden

Børn har ret til at dele deres viden, tanker og følelser med andre ved at tale, tegne, skrive eller være kreativ på andre måder, med mindre det skader andre mennesker.

Det betyder at man ikke må diskriminere (se artikel 2).

14. Tanke- og religionsfrihed

Børn har ret til at vælge deres egen måde at tænke på, deres egne meninger og religion, men det må ikke forhindre andre mennesker i at få opfyldt deres rettigheder.

Forældre kan vejlede børn, så de lærer at bruge den her rettighed på en god måde, efterhånden som børnene bliver ældre.

15. Oprette eller deltage i klubber

Børn kan deltage i eller starte klubber eller organisationer, og de kan mødes med andre, så længe det ikke skader andre mennesker.

16. Beskyttelse af privatliv

Alle børn har ret til privatliv. Loven skal beskytte børns privatliv, familie, hjem, kommunikation og ry mod alle angreb.

17. Adgang til information

Børn har ret til at få informationer fra internettet, radio, tv, aviser, bøger og andre kilder.

Voksne bør sikre, at børn ikke får skadelig information. Regeringen bør opfordre medierne til at dele informationer fra mange forskellige kilder på måder, som alle børn kan forstå.

18. Forældrenes ansvar

Forældre har det største ansvar for at opdrage et barn.

Hvis barnet ikke har nogen forældre, skal andre voksne tage ansvaret for at opdrage barnet. Den slags voksne kaldes for værger.

Forældre og værger skal altid tænke over, hvad der er bedst for barnet. Regeringen skal hjælpe dem. Når et barn har begge sine forældre, er begge forældre ansvarlige for at opdrage barnet.

19. beskyttelse mod vold

Regeringen skal beskytte børn mod vold, overgreb og omsorgssvigt begået af mennesker, der har med børnene at gøre.

20. Børn uden familier

Andre voksne skal passe godt på børn, der ikke kan blive passet af deres egen familie.

De andre voksne skal respektere barnets religion, kultur, sprog og andre dele af barnets liv.

21. Adopterede børn

Når børn bliver adopteret, er det allervigtigste, at de voksne gør det, der er bedst for barnet.

Et barn kan blive adopteret til et andet land. Det gælder for eksempel, hvis barnet ikke kan blive passet ordentligt af en anden familie i barnets eget land.

22. Børn på flugt

Nogle gange flygter børn til et andet land, hvis det ikke er sikkert at blive i deres eget land.

I det nye land skal børnene have hjælp og beskyttelse og samme rettigheder som børn, der er født i det nye land.

23. Børn med handicap

Alle børn med handicap skal have det bedst mulige liv i samfundet.

Regeringen skal gøre sit bedste for at fjerne alle forhindringer, så børn med handicap kan blive uafhængige og deltage aktivt i deres samfund.

24. Sunhed, vand, mad og miljø

Børn har ret til den bedst mulige pleje og behandling, rent drikkevand, sund mad og et rent og sikkert miljø at leve i.

Alle voksne og børn skal have information om, hvordan de kan holde sig sikre og sunde.

25. Anbragte børns sager skal revurderes

Et barn, der er anbragt, bor ikke sammen med sine egne forældre. Et anbragt barn kan for eksempel bo hos en plejefamilie for at få omsorg og beskyttelse. Barnet kan også bo på et særligt hjem for børn for at få behandling.

Et anbragt barn skal have sin situation undersøgt med jævne mellemrum for at se, om alt går godt, og om det stadig er det bedste sted at være for barnet.

26. Social og økonomisk hjælp

Regeringen skal give penge eller anden støtte for at hjælpe børn fra fattige familier.

27. Mad, tøj, et sikkert hjem

Børn har ret til mad, tøj og et sikkert sted at bo, så de kan udvikle sig bedst muligt.

Regeringen skal hjælpe familier og børn, som ikke har råd til det.

28. Adgang til uddannelse

Alle børn har ret til uddannelse. Folkeskolen skal være gratis. Alle børn skal have adgang til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Børn skal tilskyndes til at få så meget uddannelse som overhovedet muligt.

Skolerne skal undervise med respekt for børns rettigheder og uden at bruge vold.

29. Formål med uddannelse

Uddannelse skal hjælpe børn med helt at udvikle deres personligheder, talenter og evner.

Uddannelsen skal lære dem at forstå deres egne rettigheder og at respektere andre menneskers rettigheder, kulturer og forskelligheder.

Uddannelsen skal hjælpe børn med at leve fredeligt og beskytte miljøet.

30. Kultur, sprog og religion

Børn har ret til at bruge deres eget sprog, kultur og religion.

Det gælder også, selvom de fleste andre i det land, hvor børnene bor, har et andet sprog, kultur og religion.

31. Hvile, leg, kultur og kunst

Alle børn har ret til at hvile sig, til fritid, til at lege og deltage i kulturelle og kreative aktiviteter.

32. Beskyttelse mod skadeligt arbejde

Børn har ret til at blive beskyttet mod at lave arbejde, der er farligt eller går ud over deres uddannelse, sundhed eller udvikling.

Hvis børn arbejder, har de ret til at være trygge og få rimelig betaling.

33. Beskyttelse mod farlige stoffer

Regeringen skal beskytte børn mod at tage, lave, bære eller sælge farlige stoffer.

34. Beskyttelse mod seksuelle overgreb

Regeringen skal beskytte børn mod seksuel udnyttelse og seksuelle overgreb.

Børn skal beskyttes mod at blive tvunget til at have sex for penge og mod at være med på seksuelle billeder eller film.

35. Bekæmpelse af salg og handel med børn

Regeringen skal sikre, at børn ikke bliver bortført eller solgt eller taget med til andre lande eller steder for at blive udnyttet.

36. Beskyttelse mod udnyttelse

Børn har ret til at blive beskyttet mod alle slags udnyttelse, selv hvis det ikke er nævnt i den her konvention.

37. Børn i fængsel

Børn, der er anklaget for at have brudt loven, må ikke blive dømt til døden, udsættes for smerte, grusom behandling eller være i fængsel med voksne.

Fængsel skal altid være den sidste udvej og kun i kortest mulig tid. Børn, der er i fængsel, skal have hjælp af en ekspert i loven, og have mulighed for at være i kontakt med deres familie.

38. Beskyttelse under krig

Børn har ret til at blive beskyttet, når der er krig.

Ingen børn under 15 år må blive soldat eller deltage i krig.

39. Pleje, behandling og hjælp til at komme hjem igen

Børn har ret til at få hjælp til at få deres sundhed og værdighed tilbage, hvis de bliver gjort fortræd, er omsorgssvigtede, bliver behandlet dårligt eller er udsat for krig.

40. Børn der bryder loven

Børn, der er anklaget for at bryde loven, har ret til at få hjælp af en ekspert i loven og behandles retfærdigt.

Børn skal kunne få mange forskellige slags hjælp til at blive gode borgere. Fængsel skal være den absolut sidste udvej.

41. Den bedste lov for børn gælder

Hvis et lands love beskytter børns rettigheder bedre end denne konvention, skal man bruge landets love.

42. Alle skal kende børns rettigheder

Regeringen skal sørge for at fortælle børn og voksne om denne børnekonvention, så alle kender til børns rettigheder.

Dette er den sidste af de 42 rettigheder i FNs Børnekonvention. 

Børn bliver stærkere af at kende deres rettigheder.

Fem argumenter for hvorfor børns rettigheder vigtige.

 

Fem argumenter for hvorfor børns rettigheder er vigtige.

FNs Børnekonvention repræsenterer et børnesyn, som er unikt, fordi det betragter hele barnet ud fra et holistisk perspektiv.

Konventionen omhandler både barnets ret til overlevelse, til udvikling, til beskyttelse og til medbestemmelse. Alle artikler i konventionen er vigtige, og de skal ses i et samspil. Nødtvunget kan UNICEF pege på fire kerneartikler, som værende de mest essentielle, nemlig artikel to, tre, seks og tolv, men generelt mener vi, og verdenssamfundet, at alle artikler er lige nødvendige, og afhængige af hinanden, for at opfylde kriterierne for et godt og optimalt børneliv. Konventionens børnesyn siger, at børn er kompetente medborgere, der har brug for de bedst mulige opvækstbetingelser, og at de har ret til at blive hørt, set og respekteret.

Børn bliver stærkere af at kende deres rettigheder.

Før børn kan blive opmærksomme på, at deres rettigheder eventuelt krænkes, skal de kende dem. Desværre er det kun 21 % (tjek lige tal fra sidste IMR/UNICEF undersøgelse) af alle danske børn, der ved, at der findes en konvention, som hele verden, på nær et enkelt land, har godkendt. Det betyder, at alt for mange børn ikke ved, at de har ret til medinddragelse, til privatliv, til religionsfrihed, til bare at have det godt med mere. Deres mulighed for at få rettighederne opfyldt, er i de fleste tilfælde afhængig af deres eget kendskab, da langt de fleste voksne heller ikke er bekendt med børns rettigheder. Man kan populært sige, at børns retmæssige ståsted styrkes af konventionen.

Konventionen beskriver en lang række værdier, som udtrykkes i de enkelte artikler.

Den opfatter simpelthen barnet som et unikt individ.

Konventionen siger ikke, at barnet har ret til at bestemme alt, men derimod, at det har ret til at blive medinddraget og hørt i alle beslutninger, der vedrører barnet, og den understreger, at alle børn er unikke, og at vi skal se på det enkelte barns tarv i stedet for at betragte børn ud fra grupperinger f.eks. flygtningebørn, anbragte børn eller udsatte børn.

Konventionen er ikke kun skrevet for børn, men også for alle voksne – ikke mindst de voksne, som arbejder professionelt med børn.

Så længe Danmark har godkendt konventionen, skal alle voksne i princippet tilgodese den og implementere den i deres hverdag. På den måde bliver konventionen en samling bestemmelser, som anviser alle voksne, hvordan vi skal behandle og respektere børn i Danmark. Den forpligter voksne til at give alle børn de bedste opvækst- og livsvilkår.

I det postindustrielle samfund er mange værdier i opbrud.

Familiestrukturer ændres, børns institutionsliv øges, mænd og kvinder har karrierer, der skal passes, bedsteforældre er ikke længere en fast del af børnenes hverdag osv.

Når børn møder mange forskellige arenaer i løbet af deres hverdag, er det ekstremt nødvendigt med fælles værdier, som alle kan leve efter. Samtidig er der filosoffer, forfattere og samfundsøkonomer, der mener, at vores demokrati står for fald. Det betyder, at vores demokratiske ståsted, og de menneskerettigheder, som det bygger på, igen og igen skal italesættes, diskuteres og fremhæves. Nogle af de elementer, der kan samle os i diskussionerne er globalt anerkendte konventioner som for eksempel Børnekonventionen. Derved bliver konventionen et af de elementer, der skal samle os og vores demokrati.

I Danmark sætter vi ideen om aktivt medborgerskab højt, og vi har en fornemmelse af, at skolen er det sted, der er særlig godt til at udvikle vores demokrati ideal.

Desværre er det ikke altid realiteten, for på trods af, at der står i folkeskolens formålsparagraf, at børn skal trænes til at deltage i demokratiske beslutninger, så føler børn ikke selv, at de bliver hørt i skolens arbejde.

Samtidig viser interne UNICEF undersøgelser, at det er under 50 % af eleverne, der tør sige deres mening i klassen – det rum, hvori de skulle træne deres demokratiske færdigheder. En af konventionens helt centrale hensigter er, at børns stemmer skal inddrages i beslutningsprocesser, der vedrører dem selv og deres liv. UNICEF

Rettighedsskoler tager udgangspunkt i konventionens demokratiopfattelse (blandt andet artikel 12 og 13) og skaber rum og forståelse for, at børns demokratiske dannelse starter tidligt i livet, og at skolen er en meget vigtig platform for den dannelse. På den måde kan håndhævelsen af børns rettigheder anvendes som løftestang for skolens arbejde med demokratisk dannelse og styrke børnene i at argumentere for deres meninger og holdninger.

Vi samarbejder om Børnevenlig Kommune initiativet

Aalborg Kommunes forvaltninger | UNICEF | flere…