Alle
skal kende
børns 42
rettigheder
ARTIKEL 1 | FN’s børnekonvention
Definitionen på et barn:
Alle personer under 18 år defineres som et barn.
FN’s børnekonvention giver alle børn i hele verden de samme 42 rettigheder.
Kender du børn- og unges 42 rettigheder?
Alle børn fra 0-18 år i hele verden har 42 rettigheder.
FNs Børnekonvention omhandler både barnets ret til overlevelse, til udvikling, til beskyttelse og til medbestemmelse.
190 lande i verden har skrevet under på at de vil arbejde med at overholde børnekonventionens 42 artikler.
Børn bliver stærkere af at kende deres rettigheder.
Fem argumenter for hvorfor børns rettigheder vigtige.
Fem argumenter for hvorfor børns rettigheder er vigtige.
FNs Børnekonvention repræsenterer et børnesyn, som er unikt, fordi det betragter hele barnet ud fra et holistisk perspektiv.
Konventionen omhandler både barnets ret til overlevelse, til udvikling, til beskyttelse og til medbestemmelse. Alle artikler i konventionen er vigtige, og de skal ses i et samspil. Nødtvunget kan UNICEF pege på fire kerneartikler, som værende de mest essentielle, nemlig artikel to, tre, seks og tolv, men generelt mener vi, og verdenssamfundet, at alle artikler er lige nødvendige, og afhængige af hinanden, for at opfylde kriterierne for et godt og optimalt børneliv. Konventionens børnesyn siger, at børn er kompetente medborgere, der har brug for de bedst mulige opvækstbetingelser, og at de har ret til at blive hørt, set og respekteret.
Børn bliver stærkere af at kende deres rettigheder.
Før børn kan blive opmærksomme på, at deres rettigheder eventuelt krænkes, skal de kende dem. Desværre er det kun 21 % (tjek lige tal fra sidste IMR/UNICEF undersøgelse) af alle danske børn, der ved, at der findes en konvention, som hele verden, på nær et enkelt land, har godkendt. Det betyder, at alt for mange børn ikke ved, at de har ret til medinddragelse, til privatliv, til religionsfrihed, til bare at have det godt med mere. Deres mulighed for at få rettighederne opfyldt, er i de fleste tilfælde afhængig af deres eget kendskab, da langt de fleste voksne heller ikke er bekendt med børns rettigheder. Man kan populært sige, at børns retmæssige ståsted styrkes af konventionen.
Konventionen beskriver en lang række værdier, som udtrykkes i de enkelte artikler.
Den opfatter simpelthen barnet som et unikt individ.
Konventionen siger ikke, at barnet har ret til at bestemme alt, men derimod, at det har ret til at blive medinddraget og hørt i alle beslutninger, der vedrører barnet, og den understreger, at alle børn er unikke, og at vi skal se på det enkelte barns tarv i stedet for at betragte børn ud fra grupperinger f.eks. flygtningebørn, anbragte børn eller udsatte børn.
Konventionen er ikke kun skrevet for børn, men også for alle voksne – ikke mindst de voksne, som arbejder professionelt med børn.
Så længe Danmark har godkendt konventionen, skal alle voksne i princippet tilgodese den og implementere den i deres hverdag. På den måde bliver konventionen en samling bestemmelser, som anviser alle voksne, hvordan vi skal behandle og respektere børn i Danmark. Den forpligter voksne til at give alle børn de bedste opvækst- og livsvilkår.
I det postindustrielle samfund er mange værdier i opbrud.
Familiestrukturer ændres, børns institutionsliv øges, mænd og kvinder har karrierer, der skal passes, bedsteforældre er ikke længere en fast del af børnenes hverdag osv.
Når børn møder mange forskellige arenaer i løbet af deres hverdag, er det ekstremt nødvendigt med fælles værdier, som alle kan leve efter. Samtidig er der filosoffer, forfattere og samfundsøkonomer, der mener, at vores demokrati står for fald. Det betyder, at vores demokratiske ståsted, og de menneskerettigheder, som det bygger på, igen og igen skal italesættes, diskuteres og fremhæves. Nogle af de elementer, der kan samle os i diskussionerne er globalt anerkendte konventioner som for eksempel Børnekonventionen. Derved bliver konventionen et af de elementer, der skal samle os og vores demokrati.
I Danmark sætter vi ideen om aktivt medborgerskab højt, og vi har en fornemmelse af, at skolen er det sted, der er særlig godt til at udvikle vores demokrati ideal.
Desværre er det ikke altid realiteten, for på trods af, at der står i folkeskolens formålsparagraf, at børn skal trænes til at deltage i demokratiske beslutninger, så føler børn ikke selv, at de bliver hørt i skolens arbejde.
Samtidig viser interne UNICEF undersøgelser, at det er under 50 % af eleverne, der tør sige deres mening i klassen – det rum, hvori de skulle træne deres demokratiske færdigheder. En af konventionens helt centrale hensigter er, at børns stemmer skal inddrages i beslutningsprocesser, der vedrører dem selv og deres liv. UNICEF
Rettighedsskoler tager udgangspunkt i konventionens demokratiopfattelse (blandt andet artikel 12 og 13) og skaber rum og forståelse for, at børns demokratiske dannelse starter tidligt i livet, og at skolen er en meget vigtig platform for den dannelse. På den måde kan håndhævelsen af børns rettigheder anvendes som løftestang for skolens arbejde med demokratisk dannelse og styrke børnene i at argumentere for deres meninger og holdninger.
Vi samarbejder om Børnevenlig Kommune initiativet
Aalborg Kommunes forvaltninger | UNICEF | flere…