GameLab
Er du interesseret i programmering og spiludvikling? Så er GameLab noget for dig! GameLab er et kreativt frirum for dig som har interesse for programmering & spiludvikling.
Vi udnytter at der er mange online guides og videotutorials til at lære programmering og spiludvikling.
Men det kan være svært at stille spørgsmål til en video hvis man sidder for sig selv derhjemme og følger dem – især hvis der opstår fejl på din computer, som ikke lige skete i videoen.
Det kan være frustrerende, men i GameLab vil du kunne få hjælp undervejs så du ikke giver op.
Du kan bruge GameLab som et sted hvor du lærer/udvikler dine projekter sammen med andre unge med samme interesse.
Du kan også få hjælp til dine programmeringslektier eller mystiske fejl i dine projekter 😉
Der er ikke fast undervisning, men man kan få hjælp, hvis du har et projekt, du vil i gang med eller er i gang med.
Du skal dog være indstillet på, at du også selv må tage initiativ – ingen laver dit projekt for dig.
To måder at deltage på
I GameLab kan du deltage uanset om du er begynder eller mere erfaren med spiludvikling.
Begyndere
Hvis du er ny til spiludvikling og programmering, kan du få hjælp og vejledning til at komme i gang. Det er en god idé at møde op kl. 16:00 så du er sikker på at kunne nå at få hjælp til dit projekt.
Erfarne udviklere
Hvis du allerede har erfaring med spiludvikling, kan du bruge GameLab som dit sted, hvor du kan arbejde på dine projekter sammen med andre. Der vil altid være en voksen med erfaring til stede for at hjælpe hvis du får brug for det. Hvis du har været her et stykke tid kan der blive en mulighed for selv at få adgang til GameLab på andre dage.
Vigtig information
- Alder: Anbefalet alder er 15 år (og op til 19 år)
- Fleksibel deltagelse: Du behøver ikke deltage hver tirsdag eller i alle 5 timer. Kom når det passer dig og få det ud af dét som du har behov for.
- Platforme: Vi arbejder primært med Unity og C# programmering (Du må dog gerne arbejde i andre gameengines hvis du kan)
- Åbent hele året: Vi holder åbent hele året undtagen i folkeskolens ferier (Andre undtagelser meldes på SMS + Discord).
- Optagelse: Der er mulighed for løbende optag, da der ikke er fast struktur.
- GameJams: Vi afholder to årlige GameJams hvor vi laver et spil færdigt på kun én weekend.
- Faciliteter: Trænger du til en pause eller hygge med de andre, kan man bruge vores gaminglounge eller gamingrum.
Vi glæder os til at se, hvad du kan skabe!
Tid og Sted | Man kan være med om tirsdagen i tidsrummet: 16:00 til 21:00 Holdet starter op tirsdag d. 7. januar 2025 og indtil d. 24. juni 2025 (bortset fra ferier) Adresse: Stationsvej 10, 9400 Nørresundby |
Alder | Fra 12 år til 24 år og 8 måneder. Eller du skal gå på et af følgende klassetrin: 7. 8. 9. 10. |
Holdnummer | 1615 |
Tilmeldinger | Max pladser: 20 |
Sted | Stationen |
Tilmeldingsfrist | tirsdag 03. jun. 2025 kl. 00:00 |
Pris | Deltagelse er gratis Gratis |