Global Youth

Global Youth

Global Youth
Der er 0 pladser tilbage.
Tilmeld dig herunder eller se om der er plads på venteliste.

Projekt Global Youth – Uganda i UngAalborg er et projekt, der blev skabt i 2012 for 13 – 19-årige i Aalborg Kommune. Siden 2012 har knap 150 unge mennesker deltaget i projekterne. Projektet har til formål at udvikle unge menneskers interkulturelle forståelse og igennem læring om globale sammenhænge, at bidrage til den nødvendige udvikling af verdensborgere, der skal bidrage til, at verden bliver et mere bæredygtigt og sikkert sted at leve. Global Youth- Uganda projektet er stærkt inspireret af FN's nye 17 verdensmål og projektets kerne findes netop i arbejdet med disse.

De enkelte projekter under Global Youth – Uganda skabes af de unge mennesker, der deltager. Som deltager i Global Youth – Uganda, bliver der måske mulighed for, at man næste skoleår får mulighed for at være med til at gennemføre projekter i Uganda. Dette er under forudsætning af, at det lykkes at finde den fornødne økonomi via fundraising. Selvom man forpligter sig til at deltage i arbejdet i ca. to år, er der altså ikke krav om, at man SKAL med på en evt. tur til Uganda.
De to år er delt op i følgende faser.

Fase 1: Viden og projektudvikling og planlægning.

Projektdeltagerne modtager undervisning i kulturforståelse samt globale sammenhænge og bliver gennem viden om f.eks. social innovation, demokrati, micro-kredit og bæredygtighed klædt på til at skabe egne projekter, der giver dem erfaringer med at arbejde entreprenant, samt udvikle deres evne til at kunne arbejde fra idéfase til handling og produkt. Deltagerne skal derfor i denne fase, både med baggrund i deres viden om bl.a. Verdensmålene og forholdene i udviklingslande, planlægge og udvikle projekter i samarbejde med partnere i Uganda.

Hvis disse projekter kræver kapital, skal projektdeltagerne fundraise denne kapital, så deres projekt kan gennemføres. Det er også i denne fase, at deltagerne får indblik i organisationer som FN og demokratiske institutioner som Folketinget, Udviklingsministeriet eller den Ugandiske
ambassade. Det er en forudsætning for Global Youth – Uganda, at der i denne fase, bliver udviklet et godt og solidt sammenhold blandt deltagerne, så mange vil her opleve at de udvikler nye sociale egenskaber og robusthed.

Fase 2: Autentisk læring og gennemførelse af projekter i Uganda

Grundlaget for projekt Global Youth – Uganda er, at projektdeltagerne får mulighed for at anvende deres viden om globale problemstillinger, globale sammenhænge og deres viden om f.eks. Verdensmål nr. 6: Vigtigheden af rent vand og sanitet, til et konkret projekt. Det er lærerigt
og udviklende for deltagerne, at de får personlige erfaringer med hvilke problemer det skaber for et menneskes liv og et samfund, hvis ikke der er rent vand og ordentlige sanitære forhold. Disse kompetencer bliver bragt i spil, når projektets anden del gennemføres. Projektdeltagerne vil i ca. 10 dage i samarbejde med projektets partnere gennemføre deres projekter i Uganda.
Vi har gennemført 4 store projekter med vores partnere i Uganda og har som følge af dette etableret et tillidsfuldt og godt samarbejde. Vores samarbejdspartnere er:
Joint Energy and Environment Project (JEEP) http://jeepfolkecenter.org
Street Child Care of Uganda (SCCU) http://streetchildcare-ug.webs.com/ 
Mukono Boarding School – ved Susan Wamala

Fase 3: Oplysning og videndeling

Efter gennemførelsen af projekterne i Uganda vil der være fokus på oplysning gennem medier og oplæg om projektet. Dette til interessenter og sponsorer, men ligeledes også til andre børn og unge mennesker fx i ungdomsklubber og på skoler. Projektdeltagerne skal arbejde med
refleksion over kultur og kulturmøder, samt være formidlere af den viden og læring, de har opnået gennem arbejdet med projektet.

Målsætninger for læring
Projektet har et stort og bredt læringspotentiale. Det er, som det gerne skulle fremgå af ovenstående, afgørende at projektdeltagerne opnår viden og kompetencer, der gør dem i stand til at gennemføre projekter baseret på viden om den verden de er en del af. At de kan anvende den
viden de har og får gennem kulturmøder og dermed virkeliggøre de forskellige faser i et projekt; fra idé til gennemførelse og evaluering.
Det er en målsætning, at deltagerne gennem viden og erfaringer klædes på til at undgå stereotyper og misforståelser, der kan opstå i kulturmøder. Det er ligeledes en målsætning, at deltagerne, på basis af deres forberedelser, udvikler deres sproglige kompetencer, samt deres
interkulturelle forståelse, og fremadrettet skal kunne agere både selvstændigt og fleksibelt i både spontane og professionelle kulturmøder.
Det er afgørende, at projektdeltagerne bliver fortrolige med at videndele gennem oplæg og foredrag, og derigennem udvikler kompetencer, der vil blive efterspurgt i deres fremtidige ungdoms- og voksenliv.
Vi har yderligere en målsætning om, at projektdeltagerne gennem deres videndeling kan bidrage til, at andre unge vil engagere sig i den verden, de er deltagere i og dermed kan bidrage til en mere bæredygtig udvikling, altså en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe
fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Global Youth – Uganda handler derfor om at ruste og udvikle danske unge mennesker til at skabe den verden, de ønsker.

Global Youth

Tid og Sted Holdet er endnu ikke programsat
Alder Fra 13 år til 19 år. Eller du skal gå på et af følgende klassetrin: 7. 8. 9.
Holdnummer 2350
Tilmeldinger Max pladser: 21
Sted Vestbjerg Skole
Tilmeldingsfrist mandag 12. aug. 2024 kl. 00:00
Pris Deltagelse er gratis

Tilmeld

Læs om dine data ved tilmelding

Når du tilmelder dig med dit UNI-Login eller CPR-nummer behandler dine personoplysninger med respekt for dig!

Det vil sige fortroligt, sikkert og i overensstemmelse med persondataforordningen og databeskyttelsesloven.

Dine oplysninger vil kun blive anvendt til det formål de er indsamlet og bliver slettet når det formål er opfyldt eller ikke længere er relevant! UngAalborg sikrer og overholder at slette forældede data og oplysninger efter loven om persondatabehandling i forvaltningssammenhæng.

Du kan læse mere om UngAalborgs Privatliv, politik & cookies her.

I samme kategori

UngAalborg UngeBandkorps (efterår 2024)

UngAalborg UngeBandkorps (efterår 2024)

Antal pladser: 15 af 20

Aalborg Ungdoms Brandkorps er en del af Nordjyllands Beredskabs frivillige beredskab og er et tilbud til dig, som har lyst til at prøve kræfter med brandslukning og førstehjælp.

læs mere