UngAalborg inviterer til International Dag i Aalborg midtby den 20. november 2018 kl. 9.00 til 14.15.

International Dag er målrettet samfundsfag i 8. og 9. klasse. Formålet er at give unge globalt udsyn og indblik i nogle af de problemstillinger, der eksisterer på verdensplan, gennem en række workshops med fokus på FN’s verdensmål.

Eleverne vil få mulighed for at deltage i spændende workshops, hvor de vil blive udfordret og sat ind i problemstillinger og situationer, som alle relaterer sig til verdensmålene. Fx kan eleverne komme på i ungdomsatelieret Street Station og møde unge, der rejser verden rundt for at hjælpe andre unge ved at bruge kunsten som værktøj. Eleverne kommer også til at gå i dialog omkring madspild og bæredygtighed, når vi sætter Zero Wastepå dagsordenen. Der vil også være workshops, hvor de unge har mulighed for blandt andet at tage på rejse i virtual reality.

Hver klasse får fire workshops á en times varighed.

Tilmelding og praktisk

Klasselæreren melder hele klassen til via online-tilmelding.

  • Online tilmelding åbner den 7. september 2018
  • Ved tilmelding skal vi bruge følgende oplysninger: Skole. Klasse. Antal elever. Kontaktlærer. Telefon. E-mail. EAN-nummer.
  • Max. 15 klasser pr. dag. Der er begrænsede antal pladser, så det er ”først til mølle” princippet, der gælder. 
  • Pris: 500 kr. pr. klasse.
  • Ledsager: Hver klasse stiller med mindst én lærer pr. klasse, som har ansvaret for eleverne.
  • Madpakke: Spises i tidsrummet kl. 11:15-11.55.

Kontakt

Camilla Lindum 
 
+45 93 52 09 05 |  cl-skole@aalborg.dk