Valgfag, Temadag, Understøttende
Slip din indre kunstner eller designer løs!
Vi planlægger sammen et forløb til netop dine elever ud fra jeres ønsker og interesser. Mulighederne er mange, når vi arbejder kreativt, designer og skaber. Vi udforsker og fordyber os i forskellige teknikker og hjælper og inspirerer hinanden i en lærerig og legende proces. Målet på tværs af alle fokusområder er at ende ud med nogle gennemarbejdede kreationer, som eleverne stolt kan vise frem.
Eksempler på fokusområder
- Digital tegning
- Male- og tegneteknikker
- Bæredygtigt design
- Sy og design
- Collage
- Grafisk design
- Kunstudstilling
- Produktdesign
Kreativitet kan bruges ind i undervisningen på utallige måder. Det kan bruges som et værktøj til dybere selvindsigt og kulturforståelse eller som redskab til at forbedre samarbejdsevner, præsentationsteknikker, understøtte faglig viden og klassetrivsel. En kreativ process er legende, udforskende, udfordrende og håndgribelig, hvilket kan motivere og sætte gang i ellers trætte og uoplagte elever og styrke optagelsen af faglig viden. Vi skræddersyer undervisningen til jeres behov, således at eleverne får dét ud af det, som der er mest brug for.
Vigtigt omkring udstyr
UngAalborg stiller materialer til rådighed. Obs: Der er en begrænsning på 10 iPads, så ønskes digital tegning eller grafisk design, kan der tilsvarende kun være 10 elever på et hold. Har i selv iPads/tablets eller ønsker et forløb med både analoge og digitale medier, kan vi finde en løsning til flere elever.
Forventninger/krav til skolen
- Maks 25 elever med lærer fra skolen
- Maks 15 elever uden lærer fra skolen
Relevante oplysninger
Vi holder et møde inden undervisningsstart, og taler om hvad I har brug for i jeres klasse. Her bygger vi forløbet op og aftaler ligeledes de praktiske detaljer.
- Undervisning foregår som udgangspunkt på Blok X, i Karolinelund.
- Skolen står selv for transport til Blok X.
Appetizer til eleverne
Hvis du drømmer du om at slippe din indre kunstner eller designer løs, så er dette lige noget for dig! Vi arbejder på en sjov og undersøgende måde, imens vi styrker vores kreative evner. Her er der plads til store tanker og ideer, fejl og forbedring – kun fantasien sætter grænser.
Formål
- At eleverne får nogle positive oplevelser der kan styrke deres kreative selvtillid og selvværd.
- At eleverne samarbejder, hjælper hinanden og vidensdeler.
- At eleverne får styrket deres præsentationsevner, når de skal gennemgå deres arbejde og ideer for resten af holdet.
- At eleverne får kendskab til iterative designprocesser, som også er relevante i fremtidige projekter.
- At eleverne får en positiv oplevelse med at arbejde med et projekt fra start til slut.
Færdighedsmål
- Eleverne opnår kreative færdigheder indenfor det valgte fokusområde, med specifikke medier, teknikker, programmer mm.
- Eleverne opnår færdigheder inden for kreativ tænkning og problemløsning, som også kan bruges i andre fag.
- Eleverne opnår færdigheder til de forskellige steps i en designproces, som brainstorming, skitsering og prototyping.
- Eleverne får styrket deres færdigheder i at præsentere og vidensdele.
- Eleverne får styrket deres evner til at give og modtage konstruktiv kritik og ros.
Vidensmål
- Eleverne opnår specifik viden indenfor det valgte fokusområde
- Eleverne opnår viden om forskellige medier, udtryksformer og teknikker
- Eleverne opnår viden om iterative designprocesser
- Eleverne opnår viden om hvad der i forvejen rør sig og findes under det valgte fokusområde
Kompetencemål
- Eleverne kan indgå i kreative fællesskaber og give plads til forskellige inputs og ideer.
- Eleverne formår at anvende deres nye kreative færdigheder, fremadrettet i andre projekter.
- Eleverne kender til kreative/designprocesser og de forskellige redskaber der er relevante i de forskellige steps.