Vi starter helt fra bunden i sangskrivningens første faser og arbejder løbende med melodiske, harmoniske og tekstlige virkemidler. Til selve musikdelen bruger vi musikprogrammet GarageBand til at producere og evt. indspille vokal. Når vi har produceret et færdigt nummer, tager vi hul på det performancemæssige arbejde og udtryk i fremførelsen. Sidst men ikke mindst afprøver vi jeres musik på hinanden samt måske et publikum. Holdet kan fx understøtte dansk- og engelskundervisningen samt trivselsarbejde på klassen.
Vigtigt omkring udstyr
Det er vigtigt, at alle elever medbringer en Ipad/Tablet samt høretelefoner. Det udstyr, vi derudover skal bruge, har vi.
Forventninger/krav til skolen
Maks 16 elever
Relevante oplysninger
Forløbet foregår på Stationen i Nørresundby.
Sangskrivning kan bygges op således, at det giver mening i forhold til skolen. Eksempelvis kan sangskrivning afsluttes med en performance eller med, at de har et færdigt produkt, som de kan få med hjem.
Appetizer til eleverne
Har du en sangskriver gemt i maven? Her får du muligheden for at skrive og producere dine egne sange. Det er også muligt at arbejde sammen i grupper.
Formål
- Eleverne skal i Sangskrivning udvikle kompetencer og lyst til at bruge sangskrivning som udtryksmiddel. Eleverne skal fremme deres indsigt i og glæde ved sangskrivningen kommunikationsform.
- Eleverne skal gennem praksis udvikle deres forståelse af sangskrivning og de teknikker og udtryksformer, som er særlige i musikken.
Færdighedsmål
- At kunne arbejde med produktionen og fremførelsen af egne sange
- At kunne udtrykke sig gennem musik
- Færdigheder i specifikke sangskrivningsteknikker
- At kunne tage imod instruktioner i sangskrivningsprocessen
Vidensmål
- At kende forskellige musikgenre og stilarter indenfor rytmisk musik
- At kende til arbejdsområderne og processen omkring en musikalsk optræden
- At kende til processer i sangskrivning, komposition og performance
Kompetencemål
- At kunne skabe en kreativ udvikling og i den forbindelse tilegne sig kompetencer og viden om musik og kreativitet
- At kunne være bevidst om at veksle mellem musikalske roller
- At kunne udfolde sit eget potentiale
- At kunne reflektere kreativt
- At kunne være nærværende i sin performance