Sejlflod Aktivitetshus 2024/25

Valgfag, forløb, Understøttende Nye rammer og anderledes muligheder I Sejlflod Aktivitetshus kan undervisningen foregå i alternative rammer. Uanset om der er tale om en enkelt temadag, et længerevarende forløb eller et alternativt klasse- eller årgangsarrangement, så er mulighederne mange. I samarbejde med jer kan vi facilitere et forløb med fx teambuilding, klatring, bouldering og meget […]

Læs beskrivelse, praktisk og mål herunder.

Kan understøtte fagene:
Fællesskab Idræt

Valgfag, forløb, Understøttende

Nye rammer og anderledes muligheder

I Sejlflod Aktivitetshus kan undervisningen foregå i alternative rammer. Uanset om der er tale om en enkelt temadag, et længerevarende forløb eller et alternativt klasse- eller årgangsarrangement, så er mulighederne mange.

I samarbejde med jer kan vi facilitere et forløb med fx teambuilding, klatring, bouldering og meget mere. Alternativt er der også mulighed for at låne husets gode rammer, hvor I selv står for indhold og facilitering.

Huset kan bruges som lokalitet for udflugter og overnatning og er samtidig ideelt som base for en lang række friluftsaktiviteter fx MTB, kano, SUP, udendørs overnatning, mad over bål eller andet.

Bevægelse & Fællesskab

Huset ligger som udgangspunkt op til fysisk aktivitet og udfoldelse med sin store aktivitetshal og indendørs klatrevæg, men der er samtidig også rigtig gode rammer og lokaler til undervisning, gruppearbejde og fordybelse.

Mulighed for overnatning

Udover ovenstående kan det nævnes at huset også inde$older et stort værksted, et veludstyret køkken, en udendørs multibane, et krearum, 2 sovesale og flere små rum med forskellige muligheder. Huset tillader overnatning til 36 elever & 4 voksne.


Book med overnatning

  • Ansøges senest 2 uger inden, gerne tidligere.
  • Huset tillader overnatning til 36 elever og 4 voksne.
  • 2 sovesale
  • Et veludstyret køkken

Om samarbejdet

I samarbejde tilrettelægger vi det fedeste arrangement, således at det bliver efter jeres ønsker og behov.

Sejlflod Aktivitetshus
Vigen 47, 9280 Storvorde

Antal elever

Antal elever pr. underviser kommer an på aktiviterne og hvad vi aftaler. Dog max 36 elever ved overnatning.

Pris

  • Det koster 250 kr/time pr. underviser (husleje frafalder).
  • Uden underviser 250 kr./time for leje af hus.

Kontaktperson/ underviser

Book dig ind på Sejlflod Aktivitetshus 2024/25. Sammen aftaler vi det praktiske og udarbejder samarbejdsaftalen.

Samarbejdet i opgaven

Det er vigtigt, at vi er enige om, hvordan vi forholder os til alt det praktiske og andet, der måtte opstå. 

Kontakt underviseren

Forberedelsestiden op til holdstart kan tage op til en måned, så kontakt os derfor i god tid.

Kommunikation og koordinering sker mellem skolen og underviser i UngAalborg.Levering af kvalitet kræver nødvendig tid til forberedelser. Undervisere som skal varetage undervisningen sidder med kalenderen og overblikket

Send elevlister. Vigtigt inden holdstart...

Send elevlister inden holdstart. Undervisningen kan ikke starte før listerne er sendt.

Bed skolens sekretær om at sende elevlister til Ulla.

Ulla Brix Lundtoft
ubl-skole@aalborg.dk
+45 93 52 09 06

Samarbejdsaftalen

Det praktiske aftales. Sammen udarbejder underviseren og skolen en samarbejdsaftale.

Lokaler og rammer

Skolen skal sørge for, at relevante lokaler og rammer er til rådighed - fx køkken til madhold, sportshal til bevægelse, teknink og adgang mv.

Foregår undervisningen i UngAalborg, er vi forberedte på at modtage jer og at I ved hvor og hvornår I skal møde.

Eleverne og forventninger

Vi vil også gerne vide om der er specielle hensyn i forhold til eleverne. Fx voldsomme oplevelser, diagnoser, klassedynamik m.m. Hvad er elevernes forventninger og ønsker til undervisningen?

Andre forhold

Timeforbrug, transport af elever, åbningstider, adgang til skolen og lokaler, lærerbemanding, elevlister m.m.

Ændringer, aflysning og sygdom

Hvis UngAalborg aflyser

UngAalborg er forpligtet på at erstatte tabt undervisning. UngAalborg tager kontakt til skolen og aftaler alternativ undervisningsgang.

Hvis skolen aflyser

En eventuel aflysning skal ske senest 3 uger før undervisningsgang og refunderes ikke. Skolen informerer underviser. 

Sygdom ved underviser

UngAalborg bestræber sig på at finde en ny underviser og informerer skolen.

Fraværshåndtering

Skolen leverer elevlister til underviseren, hvorpå UngAalborg registrerer fravær. 

Ændringer i bemanding

UngAalborgs underviser retter i oversigt og undervisningsplan.

Ændringer i datoer

Underviser retter i oversigten og informerer elever og skole. Skolen informerer forældre via AULA. 

Elever der skifter hold

Ved holdskifte sender skolen ny elevliste til underviser.