Body Positivity 2026/27

Vi ønsker at skabe et rum, hvor alle føler sig velkomne og accepteret, uanset kropsform, størrelse eller udseende. Body positivity er for alle, og vi lægger vægt på lighed og respekt i alle aktiviteter.

Temadag, Valgfag, Timebank

Body Positivity & Samtalesalon

Gennem dialog, øvelser, aktiviteter og kreativitet dykker vi ned i emnet body positivity.

Holdet er skabt for at tage fat på de emner, som kan være svære, skamfulde eller tabuiserede, når vi taler om vores kroppe. Det handler om at udfordre idéen om, hvad der er ”normalt” – er der overhovedet en normal?

Bliv en del af en positiv forandring
Vi ønsker at skabe et rum, hvor alle føler sig velkomne og accepteret, uanset kropsform, størrelse eller udseende. Body positivity er for alle, og vi lægger vægt på lighed og respekt i alle aktiviteter.

Krop, Skønhed, selvværd og Selvforståelse

Vi øver os i at tale pænt om og til vores kroppe og skaber et rum, hvor vi kan have åbne snakke om skønhedsidealer og selvbillede – fra kropsbehåring til de ‘perfekte kroppe’ på Instagram.

Gennem øvelser, kreative aktiviteter og fælles refleksion arbejder vi med at fremme kropsglæde. Vi bygger et fællesskab med støtte, ærlighed og masser af god energi, hvor vi har det sjovt og tør tale om alt det, der får os til at tænke: “Hvorfor er det her så relaterbart?”

Vi kommer til at: 

  • Øve os i at tale pænt om og til vores kroppe
  • Have åbne snakke om skønhedsidealer og selvbillede – alt fra kropsbehåring til de‘perfekte kroppe’ på Instagram.
  • Deltage i øvelser, kreativitet og aktiviteter, der fremmer kropsglæde
  • Skabe et fællesskab med støtte og masser af god energi
  • Have det sjovt og tale om alt det, der får os til at tænke “Hvorfor er det her så relaterbart?”

Samarbejdet

  • Max 1 klasse
  • Undervisningen foregår som udgangspunkt på Blok X i Aalborg
  • Skolen står selv for transport til Blok X
  • UngAalborg stiller de fleste materialer og yogamåtter til rådighed, men helt konkret afhænger det af, hvad vi planlægger

Holdet kan med fordel kombineres med et trivselsforløb, hvor vi sammen arbejder med elevernes selvværd og kropsopfattelse.

Vi holder et møde inden undervisningsstart og taler om, hvad I har brug for i jeres klasse. Her bygger vi forløbet op og aftaler ligeledes de praktiske detaljer om bl.a. lokation, varighed, mm.


Appetizer til eleverne

Body Positivity

Har du nogensinde prøvet at klemme dig ned i et par jeans, der burde passe, men nægter at samarbejde? Eller opdaget hårvækst et sted, du ikke vidste, man kunne få hår? Velkommen til klubben!

Body Positivity tager vi fat på alt det ved kroppen, som vi ofte ikke taler højt om.
Her handler det ikke om at ændre, hvem du er, men om at lære at acceptere dig selv – præcis som du er. Ingen filtre, ingen peptalks foran spejlet (medmindre du vil), bare et sted hvor vi kan snakke åbent om det skamfulde, det akavede og det sjove ved at have en krop.

Det er et hold, hvor alle er velkomne. Sammen skal vi tale om de ting, der kan være svære, skamfulde eller tabuiserede ved kroppen – de ting, vi tror er unormale ved os selv. Men er der overhovedet en normal?

Vi kommer til at: 

✨ Øve os i at tale pænt om og til vores kroppe
💬 Have åbne snakke om skønhedsidealer og selvbillede – alt fra kropsbehåring til de ‘perfekte kroppe’ på Instagram.
🧘‍♀️ Deltage i øvelser, kreativitet og aktiviteter, der fremmer kropsglæde
🤝 Skabe et fællesskab med støtte og masser af god energi
🤣 Have det sjovt og tale om alt det, der får os til at tænke “Hvorfor er det her så relaterbart?”

Er du klar til at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi løfter hinanden og giver plads til det hele? Både det skamfulde og det kærlige? Og er du klar til et hold, hvor vi dropper perfektionismen og griner af alle de skøre ting, kroppe kan finde på?
Så ses vi til BODY POSITIVITY! 💛


Samtalesalon

Et samlingspunkt, hvor de unge kan dele deres tanker og erfaringer uden frygt for at blive bedømt. Vi lægger vægt på, at alles stemme er vigtig, og at det er et trygt rum, hvor man kan eksperimentere med sine tanker, følelser og idéer. Samtalerne kan være omkring alt, hvad de unge har på hjertet – fra kropsbillede og selvværd til venskaber, relationer og drømme for fremtiden.

Vi vil til tider bruge kreativitet som et fælles tredje – til at åbne op for samtaler om krop, identitet, følelser, og alle de emner, der betyder noget for de unge.

Det kunne være gennem aktiviteter som:

  • Maleri, skrivning eller musik kan være sjove måder at udforske følelser og tanker på, samtidig med at vi skaber en følelse af fællesskab og samarbejde.
  • Film- og dokumentarvisninger, der rummer temaer som krop, køn og identitet, kan skabe et fælles udgangspunkt for at starte samtaler og diskussioner. Film kan åbne op for refleksion og give et nyt perspektiv på de emner, de unge måske ikke selv har tænkt på.
  • Nogle gange vil vi måske gå ture – for det kan være lettere at tale, når man ikke kigger hinanden direkte i øjnene. Gåture i naturen eller omkring lokalområdet – måske på vej til Kunsten eller andre relevante steder – kan give de unge mulighed for at åbne op, mens de er i bevægelse. Det kan fjerne noget af presset og skaber en mere afslappet stemning.

Målet er at skabe et rum, hvor de unge føler sig frie til at udtrykke sig samtidig med, at de støtter hinanden i deres personlige rejse. Det er præstationsfrit og handler om, at være til stede og føle sig set i et fællesskab, der rummer forskellighed.


Formål

  • At eleverne samarbejder, støtter hinanden og deler erfaringer om body positivity.
  • At eleverne får styrket deres kommunikation og præsentationsevner, når de deler deres tanker om body positivity med resten af gruppen.
  • At eleverne får en positiv oplevelse med at arbejde med emnet body positivity og ser, hvordan det kan påvirke deres syn på sig selv og andre.

Færdighedsmål

  • Eleverne opnår færdigheder i at arbejde med body positivity og udtrykke deres tanker gennem forskellige metoder (f.eks. kunst, skrivning, præsentationsteknikker).
  • Eleverne får styrket deres evner til at præsentere erfaringer og idéer om body positivity for andre.
  • Eleverne opnår færdigheder i at deltage i diskussioner og refleksioner om kropsidealer og body positivity i samfundet.

Vidensmål

  • Eleverne opnår viden om body positivity og de forskellige begreber, der relaterer sig til selvværd, kropsaccept og mediernes påvirkning af kropsbilleder.
  • Eleverne får indsigt i, hvordan sociale og kulturelle normer kan forme opfattelsen af kroppen og hvordan man kan udfordre disse normer.
  • Eleverne opnår viden om, hvordan medier og reklamer kan være med til at skabe kropsidealer, og hvordan man kan arbejde på et sundt forhold til sin egen krop.
  • Eleverne opnår viden om kulturelle normer og hvordan disse normer kan påvirke både mental og fysisk sundhed hos unge.

Kompetencemål

  • Eleverne kan indgå i åbne og støttende fællesskaber, hvor alle accepteres og respekteres, og hvor der er plads til forskellige perspektiver og erfaringer.
  • Eleverne kan bruge deres viden og færdigheder i fremtidige projekter, der handler om selvtillid, body positivity og social bevidsthed.
  • Eleverne kender til relevante processer, redskaber og teknikker for at udvikle en positiv kropsidentitet, herunder hvordan man arbejder med selvrefleksion og åbne diskussioner om kropsbilleder.
  • Eleverne er i stand til at kommunikere deres tanker og oplevelser om body positivity både i skrift og tale.<

Kontaktperson/ underviser

Book dig ind på Body Positivity 2026/27. Sammen aftaler vi det praktiske og udarbejder en samarbejdsaftale.

Samarbejdet i opgaven

Det er vigtigt, at vi er enige om, hvordan vi forholder os til alt det praktiske og andet, der måtte opstå.

Kontakt os i god tid

Arrangementer kræver planlægning og koordinering, og mange samarbejdspartnere byder løbende ind gennem året. Kontakt os derfor gerne i god tid.

Start med et opkald eller email

Levering af kvalitet kræver nødvendig tid til forberedelser. Undervisere, som skal varetage undervisningen, sidder med kalenderen og overblikket.

I folderen og på hjemmesiden finder du kontaktoplysninger på underviserne.

Kommunikation

Kommunikation og koordinering sker mellem skolen og UngAalborgs underviser eller teamleder.

Husk elevlisten inden holdstart

Send elevliste inden holdstart
Inden holdstart sender skolens sekretær elevliste til Ulla. Listen skal være i excel-format og indeholde elevernes navne og CPR-numre.

Ulla Brix Lundtoft
ubl-skole@aalborg.dk
+45 93 52 09 06

Samarbejde om de praktiske detaljer

Sammen udarbejder underviseren og skolen en samarbejdsaftale.

Lokaler og rammer

Skolen skal sørge for, at relevante lokaler og rammer er til rådighed - fx køkken til madhold, sportshal til bevægelse, teknik og adgang mv.

Eleverne 

Vi vil også gerne vide, om der er specielle hensyn i forhold til eleverne. Fx voldsomme oplevelser, diagnoser, klassedynamik m.m. Hvad er elevernes forventninger og ønsker til undervisningen?

Andre forhold

Timeforbrug, transport af elever, åbningstider, adgang til skolen og lokaler, lærerbemanding, elevlister m.m.

Ændringer, aflysning og sygdom

Hvis UngAalborg aflyser

UngAalborg er forpligtet til at erstatte tabt undervisning. UngAalborg tager kontakt til skolen
og aftaler alternativ undervisningsgang.

Hvis skolen aflyser

En eventuel aflysning skal ske senest 3 uger før undervisningsgang og refunderes ikke. Skolen informerer underviser.

Sygdom ved underviser

UngAalborg bestræber sig på at finde en ny underviser og informerer skolen.

Fraværshåndtering

Skolen leverer elevlister til underviseren, hvorpå UngAalborg laver fraværsregistrering, hvis skolen ønsker det.

Ændringer i bemanding

Vi ser den gerne slettet da der ikke er nogen kontekst til punktet eller flyttet punktet ind under ”sygdom ved underviser”.

Ændringer i datoer

Underviser retter i oversigten og informerer elever og skole. Skolen informerer forældre via AULA. 

Elever der skifter hold

Underviser retter i oversigten og informerer elever og skole. Skolen informerer forældre via AULA.
Ved holdskifte sender skolen ny elevliste til underviser.