Friluftsliv UngAalborg
Adrenalin, teamwork & udvikling af kompetencerAktiviteter i Friluftsliv udbydes oftest som valgfag på skolerne i hele Aalborg Kommune eller som fritidshold.
Friluft for Unge
Fællesskab, Eventyr og Natur
Elsker du at være ude i naturen – eller er du bare nysgerrig på friluftsliv? Friluft for Unge er en serie af fritidshold, hvor du kan opleve alt det fede, naturen har at byde på – sammen med andre unge, der også elsker eventyr.
Hvert hold giver dig en ny vinkel på friluftsliv, og du kan tilmelde dig dem enkeltvis eller kombinere flere for en endnu vildere oplevelse. Jo flere hold du deltager i, jo mere får du ud af fællesskabet og de unikke oplevelser i naturen – fra bålmad og klatring til adventuretur til Norge.
Tag med og del oplevelserne med andre unge, der også har lyst til at være ude i naturen. Naturen venter – er du klar?
Se alle åbne friluftshold herunder…
Hold og ture
du kan
tilmelde dig
Tilmeld dig hold i UngAalborg Friluftsliv. Hvis du drømmer om en bestemt type hold indenfor friluftsliv og du ikke kan finde det, så kontakt os endelig, så ser vi på mulighederne for at lave et lokalt eller åbent hold.
Forældrerådsarrangement Klostermarken 7.C vinterbadning 29/1-26
Sted: UngAalborg Vandcenter
Forældrerådsarrangement for Klostermarksskolen 7.C
Forældrerådsarrangement Nibe 7.B vandaktiviteter 11/6-26
Sted: UngAalborg Vandcenter
Forældrerådsarrangement for Nibe skole 7.B
Skiture med UngAalborg
Læs om Aktiviteter
i UngAalborg
Friluftsliv
Her finder du et overblik over nogle af de aktiviteter som UngAalborg Friluftsliv tilbyder.
Flere af vores aktiviteter kan laves både som valgfag på skolerne, trivselsdag(e), forældrerådsarrangementer og fritidshold efter forespørgsel. Generelt kræves der forældreaccept til aktiviteter der foregår på vandet, før de unge kan deltage.
(Video er uden lyd og tekst.)

Mountainbike
En aktiv måde at komme ud i naturen på.
Vi kører lokale spor i nærområdet, når den fornødne teknik er på plads.
MTB udbydes også som valgfag på skolerne i hele Aalborg Kommune eller som lokale fritidshold i UngAalborg og undervisningen afstemmes det niveau de enkelte elever befinder sig på.
Hvor
Lokale MTB-spor i Aalborg Kommune som er passende til niveauet.
Udstyr
Vi har alt udstyr, men man må gerne tage sin egen hjelm og cykel med.
Varighed
2,5-3 timer
Antal unge
16 unge pr. instruktør

Lejrliv & Friluftsture
Kom tættere på naturen gennem primitivt lejrliv. Mulighederne er mange og kan sættes sammen efter ønsker og behov.
Eksempler på aktiviteter: Opbygning af bivuak, bål og lejr, sove i telte, bivuak, shelters mv. Kan evt. kombineres med vandaktivitet eller teambuilding øvelser.
Kan laves både med og uden overnatning.
Hvor
Aftales nærmere. Kan evt. være på skolen eller anden egnet lokation.
Udstyr
Vi har det meste udstyr og kan tage det med til lokationen. I et vis omfang er det også muligt for eleverne at låne sovepose og liggeunderlag.
Varighed
Forløbet kan laves med minimum 3 timers varighed og opefter, efter ønske.
Antal unge
Max 10 unge pr. instruktør

SUP & Kajak
Mulighed for at prøve Stand-up paddle eller kajak med instruktør.
Du kan komme på vandet i UngAalborgs Vandcenter i Vestre Fjordpark eller Hals.
Hvor
• Vestre Fjordpark, Skydebanevej 14, 9000 Aalborg
• Hals jollehavn, Havnen 11, 9370 Hals
Udstyr
Vi har havkajak, polokajak, mega SUP og SUP.
Vi har veste og våddragter, der passer til årstiden og aktiviteten.
Varighed
2,5 – 3 timer inkl. omklædning
Antal unge
Max 10 (1 instruktør)
10-20 (2 instruktører)

Teambuilding
Trænger klassen eller gruppen til en anderledes dag med fokus på trivsel, fællesskaber og samarbejde. Så kan vi lave et skræddersyet program til jer, der passer til lokationen, antal unge og formålet.
Hvor
Aftales nærmere. Kan være på skolen eller anden ønsket lokation, indendørs eller udendørs. Kan også laves i Vestre Fjordpark evt. i kombination med en vandaktivitet.
Udstyr
Vi har alt udstyr.
Varighed
1-8 timer, alt efter behov og antal elever.
Antal unge
Op til 200. Antal instruktører afhænger af jeres ønsker.

Kano
Oplev naturen fra vandsiden, når vi sejler ned gennem åen.
Hvor
Lokale åer i Aalborg Kommune og omegn. Aftales nærmere.
Udstyr
Vi har alt udstyr. Kanoerne er på trailere.
Varighed
3-5 timer
Antal unge
6 kanoer pr. instruktør (der kan sidde 2-3 i hver kano)

Vinterbadning
Oplev det kolde gys fra en tur i vandet og nyd så varmen fra vores mobile sauna bagefter.
Kan kombineres med bål og hygge omkring det.
Hvor
Vestre Fjordpark eller andre egnede lokationer.
Udstyr
Vi har sauna og badesko.
Varighed
1-2 timer
Antal unge
Op til 25. Vær opmærksom på, at der kan være op til 10 i saunaen ad gangen.
Link: UngAalborgs mobile Sauna
O-Løb
Lær at læse kort og finde poster. Kan gøres individuelt eller i grupper.
Vi kan komme til jer, hvis I har et egnet område i nærheden eller vi kan mødes i nogle af parkerne eller skovene, som allerede har orienteringsposter sat op.
Hvor
Aftales nærmere. Kan være i nærheden af skolen, i parker, skove eller anden ønsket lokation.
Udstyr
Vi sørger for udstyr.
Varighed
2-3 timer
Antal unge
Op til 60

Klatring
Prøv kræfter med højderne, enten indendørs på topreb, hvor eleverne lærer at sikre hinanden eller i træerne i Mølleparken.
Hvor
Indendørs klatring i Klatrekælderen på Vesterkærets Skole, Skydebanevej 1, 9000 Aalborg eller træklatring i Mølleparken.
Udstyr
Vi har alt udstyr.
Varighed
2-3 timer
Antal unge
Max 12 unge pr. instruktør

Ski
Kom med på vores 2 og 3 dages skiture til Hovden, hvor vi kører alpint skiløb. Turen er en oplagt måde at prøve skiløb, hvis du aldrig har stået på ski før. Læs mere om Hovden turen her.
Hvor
Hovden
Udstyr
Vi sørger for ski, støvler, stave og hjelm.
Varighed
3-4 dage
Antal unge
Ca. 65
Forældre
accepter
Vi skal være 100% sikre på, at kunne gennemføre aktiviteter forsvarligt.
Du vil få besked, hvis der skal bruges forældreaccept til en aktivitet din teenager har tilmeldt sig.
Download og læs mere på forældresiden her
Kontakt
og spørgsmål
Aktiviteter under Friluftsliv udbydes enten som valgfag på skolerne i Aalborg Kommune eller som lokale fritidshold i UngAalborg.
Er du interesseret så kontakt Mikael eller Liselotte, som vil hjælpe med dine muligheder for at bruge Friluftsliv.




