ANTI
MOBBE
STRATEGI

Definition

I UngAalborg opfatter vi mobning som et socialt fænomen.

Det betyder, at mobning ses som systematiske udstødelsesprocesser mellem mennesker. Mobning opstår, når en gruppe organiserer sig omkring eksklusion. I gruppen opstår en udstødelsesproces, hvor en eller flere personer bliver udpeget og ekskluderet fra fællesskabet gennem gentagne handlinger, som gruppen samlet set accepterer.

Digital mobning opfattes både som en selvstændig proces i en digital kontekst og som en mulig forlængelse af den mobning, der foregår offline. Udstødelsesprocessen konstrueres her gennem en kombination af lærte adfærdsmønstre fra offline interaktioner og de nye sproglige og teknologiske muligheder, som digitale medier tilbyder.

Vores definitioner har den konsekvens, at både forebyggende, foregribende og indgribende handlinger skal rette sig mod fællesskabet.

Forebyggelse

Meningsfulde fællesskaber er både en af overskrifterne for alle aktiviteter i UngAalborgs skole- og fritidstilbud og centralt for forebyggelsen af mobning. Sandsynligheden for, at mobningens udskillelsesprocesser opstår i ungefællesskaberne og er afhængig af den dannelse af mening, som fællesskaberne tilbyder.

Derfor er den vigtigste forebyggende indsats didaktisk og pædagogisk og retter sig mod at skabe meningsfulde fællesskaber for og med de unge i både skole og fritidstilbud. I den forbindelse er der fokus på at styrke aktørrollen hos de unge gennem fællesskabende undervisning og aktiviteter, hvor unges stemme er tydelig.

Restorativ praksis benyttes både foregribende og indgribende som en involverende og proaktiv tilgang til håndtering af problematisk adfærd. Gennem fremme af dialog, fællesskab, gensidig forståelse og kollektivt ansvar flyttes fokus fra straf og skyld til genopretning og inklusion. Forskellige typer samtaler og aktiviteter gennemføres med fokus på genopbyggelse af relationer, personligt og kollektivt ansvar, tillid og sociale bånd og styrkelse af fællesskabsfølelsen. Forebyggende handlinger er et anliggende for alle parter.

Ledelsen har til ansvar at træffe beslutninger og evt. facilitere processer, der skaber ejerskab og engagement for alle parter.

Personalet har til ansvar at være opmærksom på både den enkelte unge og udstødende dynamikker i fællesskabet, samt at gøre problematikkerne til genstand for fælles refleksion i teams, hvor indsatser iværksættes. PPR-psykolog og konsulent kan inddrages i skoletilbuddene. De konkrete indsatser kan gøres på forskellige niveauer mere eller mindre samtidigt. Mest centralt står, at undervisning og aktiviteter skal være fællesskabende. Dernæst benyttes genopbyggende praksisser med metoder fra restorativ praksis som fællesskabsopbyggende cirkelsamtaler, konfliktcoaching, genoprettende mægling m.fl. afhængig af den specifikke situation.

De unge spiller en central rolle i de forebyggende processer. Deres perspektiver og initiativer prioriteres i indsatserne. Både gennem den daglige kontakt, gennem ungdomsråd og gennem de unges deltagelse i SSP-samarbejdet lægges der op til, at de unges viden og løsningsinput ift. mobning modtages og omsættes. Unge er ressourcer i forhold til at skabe trivsel. Eksempelvis gennem undervisning og aktiviteter, hvor de hjælper og støtter hinanden og gennem “velkomstordninger”, hvor unge er mentorer for nytilkomne i fællesskabet.

Forældrene er ligeværdige samarbejdspartnere, der bidrager til og forstærker ungefællesskaberne. Forældrene inddrages så snart, der er anledning til det og opfordres også ved både indskrivning på skoler og løbende til selv at bidrage til, at personalet er vidende om både den enkelte og fællesskabets trivsel.

Håndtering

Ved mobning iværksættes fællesskabsrettede indsatser med metoder fra restorativ praksis på individniveau, gruppeniveau eller i det store fællesskab. Den kan involvere mange eller få professionelle og forældre.

Ledelsen sørger for, at der faciliteres restorative samtaler med alle involverede parter og har ansvar for at skabe trygge rammer for interventioner gennem sparring og vejledning. Dette kan f.eks. ske ved at deltage i konfliktløsning, når det kræves. Eksterne ressourcepersoner inddrages, hvis situationen kræver yderligere ekspertise. Skoletilbuddenes faglige ressourcepersoner som f.eks. lærere, trivselspersoner, psykolog og konsulent er første naturlige mulighed. Ledelsen har ansvar for at følge op på evalueringerne af indsatserne.

Personalet handler hurtigt og empatisk ved at observere og adressere mobning, så eskalering undgås. De anvender restorative samtaler for at afdække dynamikker og relationer og søger her de unges perspektiv gennem spørgsmål, som “hvad skete der?”, “hvordan har det påvirket dig og andre?”, “hvad kan vi gøre for at skabe tillid igen?”. Mobbeepisoder dokumenteres med henblik på at kvalificere
opfølgningen. Opfølgningen involverer centralt personale, unge samt evt. andre relevante parter. Forældre informeres altid, hvis deres barn har haft en central rolle i mobningen – enten som udførende eller modtagende. Alle indsatser evalueres løbende.

De unge deltager aktivt i de tilrettelagte processer og tilskyndes til at tage medansvar for gruppens trivsel og positive dynamikker. De opfordres til at tage ansvar for deres egne handlinger og reflektere over, hvordan de bidrager til genopbygningen af tillid og relationer i fællesskabet. De opfordres til at støtte hinanden og være positive rollemodeller for hinanden.

Forældre inddrages tidligt i processen uanset om barnet er mobber, offer (eller tilskuer). De forventes at deltage i møder og restorative samtaler, når der er brug for det og til at skabe trygge rammer for dialog med deres børn hjemme samt understøtte skolens værdier.

Forankring

Antimobbestrategien gøres synlig og kendt af alle.

Det sker gennem formidling af strategien via hjemmesider, på personalemøder og for forældre og samarbejdspartnere ved relevante lejligheder. Strategien integreres i daglige rutiner og aktiviteter som beskrevet i ovenstående og emner relateret til mobning og trivsel inddrages i undervisningen.

Ejerskabet omkring antimobbestrategien blandt alle skabes gennem det løbende arbejde, hvor mobbestrategien selv er genstand for mulig kontinuerlig justering i forbindelse med evalueringen af den. Både ungeråd og personale involveres i den forbindelse.

Hvis strategien ikke overholdes, bruges restorative metoder til at undersøge, hvorfor det sker, og hvad der skal ændres. Det gælder både på gruppeniveau og når enkeltpersoner handler i modstrid med strategiens værdier. Hele fællesskabet involveres i at finde løsninger, hvis strategien ikke efterleves i større skala. Dette gøres i de relevante fora, f.eks. klassemøder, teamdrøftelser, pædagogiske møder, forældremøder eller andet. Konkrete handlingsplaner med mål og deadlines udarbejdes af ledelsen, hvis der er brug for det.

Den langsigtede forankring understøttes af kompetenceudvikling, hvor personalet løbende øver konflikthåndtering, restorative metoder og har fokus på relationsarbejde såvel gennem undervisning som i det individuelle møde med den unge. Hvor det er muligt, inddrages resultater fra undersøgelser af elevernes trivsel som input i det løbende forbedringsarbejde.

Strategien og erfaringerne hermed kobles til skolernes undervisningsmiljøvurdering.

Strategien evalueres minimum en gang om året i følgende fora: MED-udvalg, ungdomsråd og bestyrelse. Desuden altid når konkrete episoder giver anledning til det, af hensyn til den fælles læring.