UAX, Åbent hus man. 27 jan. 2025
Fælles for alle spor
4 unikke spor
med fælles afsæt
10. klasse skal ses som starten på en ungdomsuddannelse
I løbet af året sættes der fokus på uddannelses- og karrierevalg i en hverdag, hvor både de daglige omgivelser og indholdet i undervisningen forbereder de næste skridt videre ud i livet.
Undervisningen foregår både ude og hjemme
Ude foregår undervisningen, fx gennem brobygningsforløb på ungdomsuddannelserne, på virksomhedsbesøg eller i UngAalborgs kulturhuse. Alle klasser kommer desuden på studierejse. I skoleåret 24/25 går turen til Prag.
Alle disse elementer bidrager til både at styrke grundlaget for at vælge næste skridt uddannelsesmæssigt og undervisningens forbindelse til verden udenfor klasseværelset.
Hjemme foregår undervisningen i moderne rammer På Sporet, hvor eleverne deler kantine og bygninger med elever fra andre ungdomsuddannelser.
Undervisning i dansk, engelsk og matematik er obligatorisk, men derudover er der stor mulighed for selv at være med til at bestemme, hvad der skal på skemaet. Det sker gennem valg af tilbudsfag og ikke mindst valget af spor.
Læs mere og vælg mellem sporene
Spor: Idræt
Hvorfor vælge idrætssporet?
Idrætssporet er en unik mulighed for elever, som har lyst til at gøre deres passion for idræt, bevægelse og sund livsstil til en stor del af deres skolehverdag.
Sporet udbydes i samarbejde med Sønderbroskolen og Elitesport Aalborg (ESA). Det betyder, at unge eliteidrætsudøvere kan få særligt god mulighed for at kombinere faglig, personlig og sportslig udvikling.
Forståelse for et liv med idræt i centrum
Elever på idrætslinjen bliver mødt af undervisere med stor faglig viden, erfaring og indsigt i idrættens mange facetter. Lærerne interesserer sig for idræt og kender idrætten gennem deres egen aktive livsstil.
Skolen samarbejder tæt med såvel ESA og ESA-elevernes klubber som forskellige andre aktører på idrætsområdet. Dette er med til at give stor indsigt i både elite- og breddeidrætsarbejde.
Hverdagen på idrætssporet
Elever på idrætssporet vælger idræt og faget Lifeskills som valgfag for hele året. Omfanget er ca. 8 lektioner om ugen i gennemsnit.
Tirsdag og torsdag formiddag har ESA-elever morgentræning i enten klub eller anden fælles fysisk eller idrætsspecifik morgentræning. Øvrige elever har idræt sammen på tværs af klasser.
Morgentræningen er idrætsspecifik for udøvere af fodbold, håndbold, ishockey, svømning, badminton og karate.
Udøvere af andre sportsgrene har fælles fysisk morgentræning med Elitesport Aalborgs fysiske trænere.
Onsdag er spordag
De fleste uger betyder det undervisning i alternativ idræt og Lifeskils. Her vil eleverne stifte bekendtskab med en bred vifte af både større og mindre idrætsgrene til lands, til vands og i luften. Det vil ske i samarbejde med forskellige partnere og foregå både På Sporet og ude i byen.
Uanset om du er i et ESA-forløb eller ej, er det altså nødvendigt, at du har en bred interesse i idræt og er klar på at give den gas indenfor både egen og andre idrætsgrene.
Nogle onsdage vil der være brobygning på programmet
Her er der fokus på at skabe øget forståelse for hverdagen og indholdet på de forskellige ungdomsuddannelser gennem oplevelse af undervisningen.
Hvordan får man en plads som Elitesport Aalborg-elev?
Idrætslig vurdering
Elitesport Aalborg udfører den idrætslige vurdering, som giver adgang til en plads som ESA-elev på idrætssporet. Til grund for vurderingen ligger følgende kriterier
Fodbold, håndbold, ishockey og svømning
Tilknytning til:
- AaB pige Elite
- AaB Akademiet
- Aalborg Håndbold
- EH Aalborg
- Aalborg Ishockeyklub
- Aalborg Svømmeklub
Øvrige sportsgrene
Træning og konkurrence på niveau med udøvere, der har Team Danmark – godkendelse
Tilknytning til en klub i Aalborg Kommune er et krav
Kriterierne kan ses her:
https://uu.teamdanmark.dk/organizationCriteria/pdf/file
Ansøgning om optagelse
Proces frem mod godkendelse til et ESA-forløb
- 15. jan – 1. marts 2025:
Tilmelding til idrætssporet inden 1. marts (plads på sporet) - Inden 25. april 2025:
Mail til Anders Kjær Møller – UAX - Klub
- Konkurrenceniveau
- Klubbens bekræftelse på tilknytning til talentmiljø/dokumentation niveau
- kontaktoplysninger, klub
- ESA verificerer/vurderer
- Besked om ESA-plads med eller ej
Fristerne er forskudte fordi 1. marts er for tidligt i forhold til at vurdere tilknytning til talentmiljøer og idrætsligt niveau for kommende skoleår.
Spørgsmål omkring ESA-forløbet
Uddybende spørgsmål omkring ESA-forløbet kan stilles til Torben eller Thomas fra ESA.
Eliteidrætskoordinator ESA
Torben Sørensen
elitesport@aalborg.dk / 25 20 07 24
Talentkoordinator ESA
Thomas Skifter Bertelsen
elitesport@aalborg.dk / 21 25 50 69
Du kan også tjekke ESAs hjemmeside.
https://elitesportaalborg.dk/aktuelt/information-om-idraetsklasserne-skoleaaret-2024-2025
SPOR: Idræt
Hvorfor vælge det internationale spor?
Det internationale spor er en god mulighed for unge, som synes internationale og -kulturelle forhold er spændende og som har lyst til et år, hvor undervisningen retter sig ud over landets grænser i både overført og bogstavelig forstand.
Klasserne deltager i forskellige projekter, som afvikles med Erasmus+ partnere rundt om i Europa. Arbejdet med projekterne foregår i den daglige undervisning og kulminerer med udvekslingsbesøg, hvor vi både besøger og har besøg af de unge, vi samarbejder med.
Både ude og hjemme er privat indkvartering en helt central del af oplevelsen.
Vælg det internationale spor, hvis du
- er ambitiøs
- vil udfordres faglit og kulturelt
- vil møde og samarbejde med unge fra andre lande
- vil styrke dine sproglige kompetencer
Internationalt fokus gennem projekter
Det særlige ved hverdagen på det internationale spor ligger i det internationale fokus og projekterne, som der arbejdes med på tværs af landegrænser.
I skoleåret 24/25 er vi med i et projekt om klima og miljø med titlen “ECO NOT EGO” som omhandler fælles forståelse af og ansvar for klima og miljø i verden.
Projektet er et samarbejde med en østrigsk og en ungarsk skole.
I skoleåret 25/26 er der samarbejde med en tysk skole.
Perfekte engelskkundskaber er ikke nødvendige for at vælge det internationale spor. Til gengæld bliver der god lejlighed til at øve sig, idet en del af undervisningen foregår på engelsk – for eksempel når vi er sammen med vores partnerskoler.
Eleverne er selv ansvarlige for at præsentere gruppens arbejde for elever og undervisere fra partnerskolerne på onlinemøder og fremvisninger under besøgene.
SPOR: Samfund, klima og klode
Hvorfor vælge Samfund, klima og klode?
Sporet er en god mulighed for unge som har særlig interesse i, hvordan vi mennesker indretter verden omkring os, og hvordan vi kan komme til at leve i balance med hinanden og kloden i fremtiden.
I hverdagen bringes verden ind i undervisningen
Globale, nationale og lokale perspektiver på verden forbindes, når vi arbejder med at forstå og forholde os kritisk til kulturelle og samfundsmæssige problemstillinger.
Gennem arbejdet med forskellige emner, projekter og virksomhedsbesøg, gives muligheden for at opbygge forståelse for vigtige forhold i vores samfund, kulturelle fænomener, bæredygtighed, økonomi og meget mere.
SPOR: Science og innovation
Hvorfor vælge Science og innovation?
Sporet er en god mulighed for unge, som er særligt interesserede i at arbejde eksperimenterende og undersøgende med virkelige problemstillinger.
Der arbejdes ofte ud fra en naturvidenskabelig vinkel. Tilbudsfaget fysik og kemi er derfor obligatorisk og interesse for det naturvidenskabelige felt en fordel.
Hverdagen på Science og innovation
I undervisningen naturvidenskab og innovation til at undersøge, hvordan forskellige teknologier kan skabe bæredygtige løsninger for fremtiden.
Læringen foregår gennem innovative processer, hvor der arbejdes systematisk og kreativt med udvikling af værdiskabende idéer og produktudvikling.
Dette sker blandt andet i makerspace, hvor der også sættes fokus på forståelsen af de teknologier, som kan hjælpe med at omsætte idé til virkelighed. Der arbejdes bl.a. med kodning, programmering og 3D-print.
Optagelse på UAX
Tilmelding til UAX sker via optagelse.dk i perioden 15. januar til 1. marts 2025.
Du skal bruge dit UNI-Login.
Hjælp og vejledning til tilmelding
Tilmeldingsvejledningen
1. Gå ind på optagelse.dk
- Vælg “Søg Ungdomsuddannelse eller 10. klasse”
- Login ind med UNI•Login
- Vælg 10. klasse for at komme frem til UAX
- Vælg 10. klasse igen
- Søg på og vælg “Aalborg Ungdomsskole“
- Vælg et af de fire spor
2. Vælg en af de fire spor
- Idræt
- International
- Samfund/klima/klode
- Science/innovation
Ved tilmelding inden 1. marts er der pladsgaranti.
Vær dog opmærksom på
- Antallet af tilmeldte på de enkelte linjer kan have betydning for om/hvor mange klasser der kan oprettes på hvert spor. Derfor kan der opstå situationer, hvor man ikke kan få sit ønske opfyldt.
- For elever på idrætssporet gælder garantien dog kun en plads som elev i klassen, da pladserne som ESA-elev med morgentræning på skemaet suverænt bestemmes af Elitesport Aalborg og de respektive talentmiljøer og først kan vurderes senere på foråret.
3. Vælg tilbudsfag
Tilbudsfag er en række fag, som du skal vælge imellem.
Tilbudsfagene er ekstra dansk, ekstra matematik, ekstra engelsk, fysik/kemi, tysk eller fransk (kun som fortsætterfag).
Ekstra dansk er obligatorisk i Aalborg Kommune, så den skal du vælge.
Derudover bestemmer man selv, hvilke tilbudsfag der skal på skemaet. Vælger man ikke tysk, skal man vælge mindst to af de øvrige tilbudsfag.
Udover den obligatoriske undervisning samt tilbudsfagene skal der også valgfag på skemaet. Afhængig af linje er de helt eller delvist fastlagt på forhånd.
Du har også mulighed for at blive optaget på UAX i løbet af skoleåret
Er et skifte til UAX i løbet af skoleåret den bedste løsning for dig? Kontakt os for at finde ud af det.
Åbent hus på UAX
Åbent hus mandag d. 27. januar 2025, kl. 17.00-19.00.
CAMPUS
HF/VUC bygningen
På Sporet 8B
9000 Aalborg
/4. sal Orange side
Kontakt UAX
Leder
Bodil Cold Bak
Telefon: 93 52 09 63
Email: bcb-skole@aalborg.dk
Kontakt UAX idræt
Teamleder
Anders Kjær Møller
Telefon: 93 52 09 19
Email: amol-skole@aalborg.dk / ande8575@ungaalborg.dk
Adresse
CAMPUS
HF/VUC bygningen
På Sporet 8B
9000 Aalborg