1

Når du taler med unge, der oplever at være udsat for deling af krænkende materiale, er det vigtigt at skabe ro og hjælpe den unge med at finde ro.

2

Forsøg at neddæmp en eventuel katastrofestemning ved at fortælle, at du vil hjælpe.

3

Fortæl, at mange andre har stået i en lignende situation, og at personen ikke er alene. At det er normalt at føle sig krænket, og at de på ingen måde skal føle skam eller skyld over at være endt i denne situation.

4

Før du kan hjælpe den unge videre, har du brug for at forstå omstændighederne omkring delingen af det krænkende materiale. Stil konkrete spørgsmål med udgangspunkt i nedenstående skema.

5

Vurdér i løbet af samtalen med den unge, om der er brug for professionel hjælp.

SKEMA

Skema som kan hjælpe dig til at forstå omstændighederne omkring delingen af det krænkende materiale.

Kilde: Red Barnet, Når børn og unge deler intime billeder på nettet, side 17, 2016.

HVEM ER HOVEDPERSONEN ELLER HOVEDPERSONERNE

• Hvem er på billedet eller filmen?
• Hvor gamle er de? Under den seksuelle lavalder?
• Hvilke følelser/reaktioner er der i spil omkring det skete?
• Er vedkommende specielt udsat?
• Er der brug for professionel hjælp?
• Er forældrene blevet kontaktet og informeret om mulighed for politianmeldelse, bekymringssamtale eller konfliktmægling?

HVEM ER INVOLVERET I SPREDNINGEN AF BILLEDET ELLER FILMEN

• Hvad er relationen mellem de involverede? Hvor gamle er de? Under den seksuelle lavalder?
• Skal deres relation repareres eller ikke?
• Hvem er billeder eller film blevet delt med?
• Hvem har set dem? En person, hele klassen, hele skolen, hele byen?

HVILKEN SLAGS BILLEDE ER DET. PÅ HVILKEN MÅDE ER DET KRÆNKENDE?

• Undertøjsbillede?
• Nøgenbillede?
• Andet?
• Er der tale om seksuelle handlinger?
• Er der tale om børnepornografi?
  (Hvis den portrætterede er under 18 år, og der er seksuelle handlinger eller fokus på kønsorganer)

UNDER HVILKE FORHOLD ER BILLEDET ELLER FILMEN BLEVET OPTAGET OG DELT

• Har den portrætterede på billedet selv taget billedet?
• Har vedkommende selv delt det i første omgang?
• Var der nogen form for samtykke?
• Hvis ja, hvem har de sendt det til?
• Hvis nej, hvordan har nogen fået fat i det?
• Er handlingerne på billederne et seksuelt overgreb?
• Er billedet blevet taget uden vedkommendes vidende?
• Er der særlige motiver for videredelingen
  – har der været en grooming-proces? Trusler? Afpresning?
• Er det et sladderemne?
• Er der mobning og/eller chikane involveret?

HVOR ER BILLEDET ELLER FILMEN BLEVET DELT, OG SKAL DER SIKRES BEVISER ELLER SLETTES KOPIER?

• Hvor ligger der kopier, og hvordan kan du hjælpe med at slette dem?
• Er billedet blevet delt via SMS, Messenger, Snapchat, anden app?
  Ligger det på en hjemmeside?
• Er billedet blevet printet ud?
• Skal der sikres kopi af materialet og dets placering online som
  eventuelt bevis?

Når du har fået en forståelse af, hvad der er sket, hvor mange der er involveret og hvor langt delingen er nået ud, er det lettere at vurdere skadens omfang. I første omgang er det vigtigt, at I selv gør, hvad I kan for at begrænse skadens omfang. Derefter kan I vurdere, om der er brug for at inddrage politi eller andre instanser.

1

Snak med den unge om, hvordan I kan begrænse skaden, og hvad de eventuelt selv har gjort.

2

Det at få fjernet og slettet det krænkende materiale vil ofte være førsteprioritet for den unge.

3

Det kan du som voksen hjælpe med, men inden I går i gang med at fjerne og slette det krænkende materiale er det vigtigt, at I får sikret beviser, hvis det skal politianmeldes.

4

I sikrer beviserne ved at tage screenshot af det krænkende materiale på de forskellige medier, materialet er spredt til. Det er vigtigt at få eventuelle krænkende kommentarer eller oplysninger med, der er skrevet i forbindelse med det krænkende materiale. Det kan være med til at bestemme sagens omfang.

5

Når I skal fjerne eller slette krænkende materiale, kan I gøre det på følgende måde:

• Kontakt den eller de personer, der har delt materialet i første omgang. Få personen til at slette materialet på de platforme, det er muligt. Få oplysninger om hvor personen ellers har delt materialet.
• Kontakt personer I ved, der har fået tilsendt materialet og bed dem om at slette det.
• Kontakt de medier, hvor det krænkende materiale er blevet delt på. Red Barnet har en slettevejledning, hvor I kan finde hjælp til både at slette og anmelde materialet på de forskellige medier: https://sletdet.redbarnet.dk/slettevejledninger 

Det er en god ide at snakke med den unge om, hvorvidt krænkelsen skal politianmeldes. Hvorvidt krænkelsen skal politianmeldes eller ej afhænger af den enkelte situation. Det er her en god ide at skelne mellem:

• Om det krænkende materiale er taget eller delt i en uskyldig sammenhæng, hvor de unge var ubetænksomme eller bekræftede hinanden uden at kende konsekvenserne.
• Om det krænkende materiale er taget eller delt på baggrund af trusler, afpresning, seksuelle krænkelser eller et ønske om hævn.

I de situationer, hvor det er muligt, er det bedst at de involverede parter selv løser konflikten. Det kan eksempelvis være med henblik på situationer, hvor der er et ønske fra den udsatte om at genetablere forholdet til krænkeren eller de personer, der videredelte materialet. I andre situationer kan en politianmeldelse give den udsatte en bekræftelse af, at de har været udsat for en lovovertrædelse, og at de ikke bør føle skyld eller skam. I situationer, hvor der anmeldes til politiet, er det vigtigt at oplyse de unge om:

• At en eventuel anmeldelse kan øge opmærksomheden på sagen.
• At en anmeldelse ikke er nok til at hindre, at billeddelingen fortsætter, men at politiet hjælper med at fjerne det, de kan.

Hvordan anmelder man en hændelse til politiet

Ved en politianmeldelse er det som udgangspunkt den unge selv eller dens forældre, der skal anmelde hændelsen. Anmeldelsen kan ske på følgende måder:

• Ved at møde op på den lokale politistation
• Ved at kontakte politiet på 114
• Ved at foretage anmeldelsen digitalt

På politiets hjemmeside kan I finde mere information omkring politianmeldelser, hvad I skal gøre og hvilke oplysninger, politiet skal bruge: https://politi.dk/anmeld/seksualforbrydelser/digitale-sexkraenkelser

Ved en anmeldelse kan det være en god idé at undersøge, hvilke lovovertrædelser der er tale om. Det kan også generelt være en god ide at kende til lovgivningen, når man snakker med unge. En konkret viden om lovgivningen kan være med til at skabe overblik og ro hos den unge, der oplever at få krænket sine rettigheder. Nedenfor er der en kort forklaring af de mest anvendte paragraffer, når der sker anmeldelser af deling af krænkende materiale på nettet.

§ 264 d – Paparazzi-paragraffen

§ 264 d omhandler videregivelse af meddelelser eller billeder af en andens private forhold, uden personens samtykke. Det er oftest denne paragraf der bruges i sager om deling af krænkende materiale, hvor personer videredeler privat eller intimt materiale uden den afbildede persons samtykke. Strafferammen ved overtrædelsen af denne paragraf er bøde eller fængsel  indtil 6 måneder. Under særlige omstændigheder vurderet ud fra materialets karakter og omfang kan straffen stige til fængsel indtil 3 år.

§ 263 – Hacking

§ 263 omhandler uberettiget adgang til andre personers private oplysninger. Når man uberettiget skaffer sig adgang til andre personers private oplysninger, kaldes det hacking. Hacking af it-systemer, mailkonti, sociale medie-profiler eller programmer straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Under skærpende omstændigheder kan strafferammen stige op til 6 års fængsel.

§ 235 – Børnepornografi

§ 235 omhandler situationer, hvor personer udbreder, optager, besidder, kender til eller sælger pornografisk materiale af personer under 18 år. Pornografisk materiale af personer under 18 år er, når der i materialet ses kønslig omgang med personer under 18 år, tydelig seksuel adfærd eller fokus på kønsorganer. Personer, der udbreder materiale af denne karakter, straffes med bøde eller fængsel indtil to år, og under særlige omstændigheder stiger strafferammen indtil seks år.

Billeder, hvor der ikke fokuseres på personens kønsdele, eller hvor der ikke foregår en seksuel handling, kan ikke straffes under paragraffen for børnepornografi.

§ 232 – Blufærdighedskrænkelser

§ 232 omhandler situationer, hvor en person gennem uanstændige forhold krænker blufærdigheden. Uanstændige forhold kan være af seksuel karakter, hvor en person rører og beføler en anden person uden på eller under tøjet. Det kan også være situationer, hvor en person viser og sender anstødelige billeder. Dick-pics er et eksempel på anstødelige billeder, som kan være blufærdighedskrænkende, hvis de sendes til en person, som ikke ønsker at modtage dem.

Den, der krænker blufærdigheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, med mindre forholdet er begået mod et barn under 15 år, så stiger strafferammen til 4 år.

I slutningen af samtalen er det vigtigt at spørge den unge ind til, hvad personen har brug for, for bedst muligt at komme videre fra denne samtale. Når I ved, hvad den unge har brug for, er der nogle punkter, I med fordel kan oplyse den unge om.

1

Nævn for den unge, at der er nogle ting, de skal være opmærksomme på i den nærmeste fremtid.

• De unge skal være opmærksomme på, at det delte materiale kan dukke op flere steder. De kan derfor søge på sig selv i forskellige søgemaskiner for at tjekke, om det fortsat spreder sig.
  Ifølge databeskyttelsesreglerne har man ret til at anmode søgemaskiner om at fjerne søgeresultater der findes på baggrund af ens navn. På Politiets hjemmeside kan I finde klageformularer for de største søgemaskiner. Hvis søgemaskinerne ikke vil fjerne materialet, har I mulighed for at klage til Datatilsynet.
• De unge skal være opmærksomme på, at de i forbindelse med delingen af krænkende materiale kan opleve, at både fremmede og bekendte vil kontakte dem på baggrund af det delte materiale. Informér de unge om, at den nye kontakt kan antage en seksuel karakter, og at denne kontakt kan anmeldes i forbindelse med sagen, hvis den unge vælger det.

2

For at sikre sig selv mod den eventuelle uønskede kontakt fra fremmede eller bekendte, kan de unge stramme op på deres privatindstillinger på de forskellige sociale medier. For at være helt sikker på, at de unge ikke oplever uønsket kontakt på sociale medier, er de nødt til at slette deres sociale profiler. Det kan virke uretfærdigt, at de som udsatte skal opgive dele af deres sociale liv, men det kan være en nødvendighed, indtil situationen har lagt sig. Tag en snak med den unge om fordele og ulemper ved at slette deres sociale profiler.

3

Du kan opleve, at der er ting i løbet af samtalen, du ikke kan hjælpe den unge med, eller ting som den unge ikke har lyst til at snakke med dig om. Oplys den unge om, at der er hjælp at hente gennem forskellige anonyme telefoniske rådgivninger, chats og informationssider.


Nedenstående er eksempler på hjemmesider, hvor de unge kan få råd og vejledning enten telefonisk eller skriftligt:

• Sikkerchat.dk: http://sikkerchat.dk
  På sikkerchat.dk kan du finde lovgivning om deling af billeder, æreskrænkelser og børnepornografi.
• SletDet.dk er Red Barnets onlinerådgivning: https://sletdet.redbarnet.dk/slettevejledninger/.
• Sletdet.dk har også en vejledning til at slette uønsket materiale på forskellige sociale medier: https://sletdet.redbarnet.dk/slettevejledninger
• StopChikane er et tilbud til personer over 18 år, der er udsat for deling af krænkende materiale: https://danskkvindesamfund.dk/stopchikane/ 
• Sexlinien.dk er en informations- og rådgivningsportal, der tilbyder anonym rådgivning og chat: https://www.sexlinien.dk/om-os.aspx
• Cyberhus.dk er et frirum på nettet, hvor unge kan hente støtte og råd fra voksne rådgivere via chat og brevkasse: https://cyberhus.dk
• Digitalansvar: På Digitalansvar.dk kan man finde en kort guide til sletning af krænkende materiale på nettet: https://digitaltansvar.dk/faa-hjaelp/

Som fagperson er der også hjælp at hente, hvis du gerne vil blive klogere på, hvordan man håndterer problematikken. Blandt andet har Red Barnet udarbejdet materialet ”Nøgen på nettet” og ”Når børn og unge deler intime billeder på nettet”, som begge er materialer til voksne, der arbejder med unge mennesker.

Materialet kan findes via følgende link:

https://redbarnet.dk/foraeldre/

Det er vigtigt at fortælle de unge, at de altid kan komme til dig, hvis de efterfølgende har brug for hjælp. Nogle unge har allermest lyst til at glemme episoden, hvis den går stille i sig selv igen, mens andre unge kan være påvirket af episoden i flere måneder eller år. Derfor har man som voksen et ansvar i at holde øje med den unge og følge op.

1

Snak med den unge om, hvordan personen gerne vil, at I følger op på det.

2

Hold øje med den unges trivsel.

3

Fortæl den unge, at personens forældre bør involveres. Særligt med henblik på at støtte personen i den kommende tid. Respekter dog, hvis en ung over 15 år ikke vil dele det med sine forældre..

4

Hvis forældrene skal involveres, men den unge finder det grænseoverskridende eller umuligt at fortælle, kan du tilbyde at arrangere en samtale, hvor du sidder med. Det kan også være en ide at skrive en mail til forældrene i fællesskab med den unge, hvor I forklarer situationen, og hvordan forældrene kan hjælpe den unge i ikke at føle yderligere skam eller skyld.

5

Sørg for at informere andre relevante kontaktpersoner i den unges nærmiljø, hvis det er nødvendigt. Det kan eksempelvis være i situationer, hvor sagen involverer flere personer, og hvor der kan være behov for at tale om det i skolen eller klubben.

Sørg altid for at informere den unge om, hvem du tænker at tage kontakt til.