Når unge deler uden samtykke

At samtale med unge der oplever krænkelser på nettet

Når skaden sker | Lær at snakke med unge, når skaden sker. Bliv klogere på omstændighederne ved delingen, og få redskaber til at vurdere og begrænse skadens omfang. Skal hændelsen politianmeldes, kan du blive klogere på hvordan, og få viden om, hvilke relevante paragraffer som oftest tages i brug. Få inspiration til hvordan du hjælper den unge videre, og hvordan du efterfølgende kan følge op på situationen.


Dialogkort |
Tag dialogen med de unge og få ideer til, hvor du kan starte. Under dialogkort finder du emner, som de unge oftest efterspørger viden om. Dialogkortene kan printes ud.

Når skaden skerDialogkort

%

Hver 5. ung har sendt et billede eller video af sig selv - nøgen eller delvis nøgen

%

Drenge oplever at få delt krænkende billeder eller videoer uden deres samtykke

%

Piger oplever at få delt krænkende billeder eller videoer uden deres samtykke

%

Unge har aldrig oplevet at have sendt, modtaget eller delt krænkende billeder eller videoer uden samtykke

Unge blev i 2018 tiltalt for ulovlig deling af børne-pornografisk videomateriale. På samme sag er der i 2019 kommet yderligere 148 sigtelser.

Personer er indtil videre sigtet for deling af drabsvideoen fra Marokko

Kilde: www.zetland.dk / Artikel om deling af nøgenbilleder fra 5. februar 2018

At snakke med unge, når skaden sker

Det kan være svært at snakke med unge, der oplever deling uden samtykke. De fleste unge er frustrerede og opgivende, så som voksen har du en vigtig opgave i at sikre, at de unge får den nødvendige hjælp og støtte. Som fagperson kan det være svært at vide, hvor du skal starte, og hvad du skal spørge om, hvis du ikke før har stået i en lignende situation.

Denne samtaleguide er et bud på, hvordan en samtales ramme og indhold kan se ud, og hvad der er vigtigt at snakke og oplyse den unge om. Fokuser på dét, I kan hjælpe og støtte den unge med, men vær også bevidst om, hvornår I skal spørge andre fagpersoner eller kollegaer om hjælp.

1. | Bliv klogere på omstændighederne ved delingen

1

Når du taler med unge, der oplever at være udsat for deling af krænkende materiale, er det vigtigt at skabe ro og hjælpe den unge med at finde ro.

2

Forsøg at neddæmp en eventuel katastrofestemning ved at fortælle, at du vil hjælpe.

3

Fortæl, at mange andre har stået i en lignende situation, og at personen ikke er alene. At det er normalt at føle sig krænket, og at de på ingen måde skal føle skam eller skyld over at være endt i denne situation.

4

Før du kan hjælpe den unge videre, har du brug for at forstå omstændighederne omkring delingen af det krænkende materiale. Stil konkrete spørgsmål med udgangspunkt i nedenstående skema.

5

Vurdér i løbet af samtalen med den unge, om der er brug for professionel hjælp.

SKEMA

Skema som kan hjælpe dig til at forstå omstændighederne omkring delingen af det krænkende materiale.

Kilde: Red Barnet, Når børn og unge deler intime billeder på nettet, side 17, 2016.

HVEM ER HOVEDPERSONEN ELLER HOVEDPERSONERNE

  • Hvem er på billedet eller filmen?
  • Hvor gamle er de? Under den seksuelle lavalder?
  • Hvilke følelser/reaktioner er der i spil omkring det skete?
  • Er vedkommende specielt udsat?
  • Er der brug for professionel hjælp?
  • Er forældrene blevet kontaktet og informeret om mulighed for politianmeldelse, bekymringssamtale eller konfliktmægling?

HVEM ER INVOLVERET I SPREDNINGEN AF BILLEDET ELLER FILMEN

  • Hvad er relationen mellem de involverede? Hvor gamle er de? Under den seksuelle lavalder?
  • Skal deres relation repareres eller ikke?
  • Hvem er billeder eller film blevet delt med?
  • Hvem har set dem? En person, hele klassen, hele skolen, hele byen?

HVILKEN SLAGS BILLEDE ER DET. PÅ HVILKEN MÅDE ER DET KRÆNKENDE?

  • Undertøjsbillede?
  • Nøgenbillede?
  • Andet?
  • Er der tale om seksuelle handlinger?
  • Er der tale om børnepornografi?
    (Hvis den portrætterede er under 18 år, og der er seksuelle handlinger eller fokus på kønsorganer)

UNDER HVILKE FORHOLD ER BILLEDET ELLER FILMEN BLEVET OPTAGET OG DELT

  • Har den portrætterede på billedet selv taget billedet?
  • Har vedkommende selv delt det i første omgang?
  • Var der nogen form for samtykke?
  • Hvis ja, hvem har de sendt det til?
  • Hvis nej, hvordan har nogen fået fat i det?
  • Er handlingerne på billederne et seksuelt overgreb?
  • Er billedet blevet taget uden vedkommendes vidende?
  • Er der særlige motiver for videredelingen
    – har der været en grooming-proces? Trusler? Afpresning?
  • Er det et sladderemne?
  • Er der mobning og/eller chikane involveret?

HVOR ER BILLEDET ELLER FILMEN BLEVET DELT, OG SKAL DER SIKRES BEVISER ELLER SLETTES KOPIER?

  • Hvor ligger der kopier, og hvordan kan du hjælpe med at slette dem?
  • Er billedet blevet delt via SMS, Messenger, Snapchat, anden app?
    Ligger det på en hjemmeside?
  • Er billedet blevet printet ud?
  • Skal der sikres kopi af materialet og dets placering online som
    eventuelt bevis?

2. | Vurdér og begræns skadens omfang

Når du har fået en forståelse af, hvad der er sket, hvor mange der er involveret og hvor langt delingen er nået ud, er det lettere at vurdere skadens omfang. I første omgang er det vigtigt, at I selv gør, hvad I kan for at begrænse skadens omfang. Derefter kan I vurdere, om der er brug for at inddrage politi eller andre instanser.

1

Snak med den unge om, hvordan I kan begrænse skaden, og hvad de eventuelt selv har gjort.

2

Det at få fjernet og slettet det krænkende materiale vil ofte være førsteprioritet for den unge.

3

Det kan du som voksen hjælpe med, men inden I går i gang med at fjerne og slette det krænkende materiale er det vigtigt, at I får sikret beviser, hvis det skal politianmeldes.

4

I sikrer beviserne ved at tage screenshot af det krænkende materiale på de forskellige medier, materialet er spredt til. Det er vigtigt at få eventuelle krænkende kommentarer eller oplysninger med, der er skrevet i forbindelse med det krænkende materiale. Det kan være med til at bestemme sagens omfang.

5

Når I skal fjerne eller slette krænkende materiale, kan I gøre det på følgende måde:

  • Kontakt den eller de personer, der har delt materialet i første omgang. Få personen til at slette materialet på de platforme, det er muligt. Få oplysninger om hvor personen ellers har delt materialet.
  • Kontakt personer I ved, der har fået tilsendt materialet og bed dem om at slette det.
  • Kontakt de medier, hvor det krænkende materiale er blevet delt på. Red Barnet har en slettevejledning, hvor I kan finde hjælp til både at slette og anmelde materialet på de forskellige medier: https://redbarnet.dk/sletdet/slettevejledninger/ 

3. | Politianmeldelse

Det er en god ide at snakke med den unge om, hvorvidt krænkelsen skal politianmeldes. Hvorvidt krænkelsen skal politianmeldes eller ej afhænger af den enkelte situation. Det er her en god ide at skelne mellem:

  • Om det krænkende materiale er taget eller delt i en uskyldig sammenhæng, hvor de unge var ubetænksomme eller bekræftede hinanden uden at kende konsekvenserne.
  • Om det krænkende materiale er taget eller delt på baggrund af trusler, afpresning, seksuelle krænkelser eller et ønske om hævn.

I de situationer, hvor det er muligt, er det bedst at de involverede parter selv løser konflikten. Det kan eksempelvis være med henblik på situationer, hvor der er et ønske fra den udsatte om at genetablere forholdet til krænkeren eller de personer, der videredelte materialet. I andre situationer kan en politianmeldelse give den udsatte en bekræftelse af, at de har været udsat for en lovovertrædelse, og at de ikke bør føle skyld eller skam. I situationer, hvor der anmeldes til politiet, er det vigtigt at oplyse de unge om:

  • At en eventuel anmeldelse kan øge opmærksomheden på sagen.
  • At en anmeldelse ikke er nok til at hindre, at billeddelingen fortsætter, men at politiet hjælper med at fjerne det, de kan.
Hvordan anmelder man en hændelse til politiet

Ved en politianmeldelse er det som udgangspunkt den unge selv eller dens forældre, der skal anmelde hændelsen. Anmeldelsen kan ske på følgende måder:

  • Ved at møde op på den lokale politistation
  • Ved at kontakte politiet på 114
  • Ved at foretage anmeldelsen digitalt

På politiets hjemmeside kan I finde mere information omkring politianmeldelser, hvad I skal gøre og hvilke oplysninger, politiet skal bruge: https://politi.dk/anmeld/seksualforbrydelser/digitale-sexkraenkelser

3.1 | Politianmeldelse | relevante paragraffer

Ved en anmeldelse kan det være en god idé at undersøge, hvilke lovovertrædelser der er tale om. Det kan også generelt være en god ide at kende til lovgivningen, når man snakker med unge. En konkret viden om lovgivningen kan være med til at skabe overblik og ro hos den unge, der oplever at få krænket sine rettigheder. Nedenfor er der en kort forklaring af de mest anvendte paragraffer, når der sker anmeldelser af deling af krænkende materiale på nettet.

§ 264 d – Paparazzi-paragraffen

§ 264 d omhandler videregivelse af meddelelser eller billeder af en andens private forhold, uden personens samtykke. Det er oftest denne paragraf der bruges i sager om deling af krænkende materiale, hvor personer videredeler privat eller intimt materiale uden den afbildede persons samtykke. Strafferammen ved overtrædelsen af denne paragraf er bøde eller fængsel  indtil 6 måneder. Under særlige omstændigheder vurderet ud fra materialets karakter og omfang kan straffen stige til fængsel indtil 3 år.

§ 263 – Hacking

§ 263 omhandler uberettiget adgang til andre personers private oplysninger. Når man uberettiget skaffer sig adgang til andre personers private oplysninger, kaldes det hacking. Hacking af it-systemer, mailkonti, sociale medie-profiler eller programmer straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Under skærpende omstændigheder kan strafferammen stige op til 6 års fængsel.

§ 235 – Børnepornografi

§ 235 omhandler situationer, hvor personer udbreder, optager, besidder, kender til eller sælger pornografisk materiale af personer under 18 år. Pornografisk materiale af personer under 18 år er, når der i materialet ses kønslig omgang med personer under 18 år, tydelig seksuel adfærd eller fokus på kønsorganer. Personer, der udbreder materiale af denne karakter, straffes med bøde eller fængsel indtil to år, og under særlige omstændigheder stiger strafferammen indtil seks år.

Billeder, hvor der ikke fokuseres på personens kønsdele, eller hvor der ikke foregår en seksuel handling, kan ikke straffes under paragraffen for børnepornografi.

§ 232 – Blufærdighedskrænkelser

§ 232 omhandler situationer, hvor en person gennem uanstændige forhold krænker blufærdigheden. Uanstændige forhold kan være af seksuel karakter, hvor en person rører og beføler en anden person uden på eller under tøjet. Det kan også være situationer, hvor en person viser og sender anstødelige billeder. Dick-pics er et eksempel på anstødelige billeder, som kan være blufærdighedskrænkende, hvis de sendes til en person, som ikke ønsker at modtage dem.

Den, der krænker blufærdigheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, med mindre forholdet er begået mod et barn under 15 år, så stiger strafferammen til 4 år.

4. | Hvordan hjælper du den unge videre

I slutningen af samtalen er det vigtigt at spørge den unge ind til, hvad personen har brug for, for bedst muligt at komme videre fra denne samtale. Når I ved, hvad den unge har brug for, er der nogle punkter, I med fordel kan oplyse den unge om.

1

Nævn for den unge, at der er nogle ting, de skal være opmærksomme på i den nærmeste fremtid.

  • De unge skal være opmærksomme på, at det delte materiale kan dukke op flere steder. De kan derfor søge på sig selv i forskellige søgemaskiner for at tjekke, om det fortsat spreder sig.
    Ifølge databeskyttelsesreglerne har man ret til at anmode søgemaskiner om at fjerne søgeresultater der findes på baggrund af ens navn. På Politiets hjemmeside kan I finde klageformularer for de største søgemaskiner. Hvis søgemaskinerne ikke vil fjerne materialet, har I mulighed for at klage til Datatilsynet.
  • De unge skal være opmærksomme på, at de i forbindelse med delingen af krænkende materiale kan opleve, at både fremmede og bekendte vil kontakte dem på baggrund af det delte materiale. Informér de unge om, at den nye kontakt kan antage en seksuel karakter, og at denne kontakt kan anmeldes i forbindelse med sagen, hvis den unge vælger det.

2

For at sikre sig selv mod den eventuelle uønskede kontakt fra fremmede eller bekendte, kan de unge stramme op på deres privatindstillinger på de forskellige sociale medier. For at være helt sikker på, at de unge ikke oplever uønsket kontakt på sociale medier, er de nødt til at slette deres sociale profiler. Det kan virke uretfærdigt, at de som udsatte skal opgive dele af deres sociale liv, men det kan være en nødvendighed, indtil situationen har lagt sig. Tag en snak med den unge om fordele og ulemper ved at slette deres sociale profiler.

3

Du kan opleve, at der er ting i løbet af samtalen, du ikke kan hjælpe den unge med, eller ting som den unge ikke har lyst til at snakke med dig om. Oplys den unge om, at der er hjælp at hente gennem forskellige anonyme telefoniske rådgivninger, chats og informationssider.


Nedenstående er eksempler på hjemmesider, hvor de unge kan få råd og vejledning enten telefonisk eller skriftligt:

Som fagperson er der også hjælp at hente, hvis du gerne vil blive klogere på, hvordan man håndterer problematikken. Blandt andet har Red Barnet udarbejdet materialet ”Nøgen på nettet” og ”Når børn og unge deler intime billeder på nettet”, som begge er materialer til voksne, der arbejder med unge mennesker. Materialet kan findes på følgende link:

https://redbarnet.dk/skole/sikkerchat/foraeldre/materialer-til-foraeldre/

5. | Hvordan følger du op på situationen

Det er vigtigt at fortælle de unge, at de altid kan komme til dig, hvis de efterfølgende har brug for hjælp. Nogle unge har allermest lyst til at glemme episoden, hvis den går stille i sig selv igen, mens andre unge kan være påvirket af episoden i flere måneder eller år. Derfor har man som voksen et ansvar i at holde øje med den unge og følge op.

1

Snak med den unge om, hvordan personen gerne vil, at I følger op på det.

2

Hold øje med den unges trivsel.

3

Fortæl den unge, at personens forældre bør involveres. Særligt med henblik på at støtte personen i den kommende tid. Respekter dog, hvis en ung over 15 år ikke vil dele det med sine forældre..

4

Hvis forældrene skal involveres, men den unge finder det grænseoverskridende eller umuligt at fortælle, kan du tilbyde at arrangere en samtale, hvor du sidder med. Det kan også være en ide at skrive en mail til forældrene i fællesskab med den unge, hvor I forklarer situationen, og hvordan forældrene kan hjælpe den unge i ikke at føle yderligere skam eller skyld.

5

Sørg for at informere andre relevante kontaktpersoner i den unges nærmiljø, hvis det er nødvendigt. Det kan eksempelvis være i situationer, hvor sagen involverer flere personer, og hvor der kan være behov for at tale om det i skolen eller klubben.

Sørg altid for at informere den unge om, hvem du tænker at tage kontakt til.

Dialogkort

Når du tager dialogen med de unge, er der mange emner at gå i dialog om. Dialogkortene er et udpluk af emner, der relaterer sig til problemstillingen om unge der deler krænkende materiale uden samtykke. Dialogkortene giver konkret viden om forskellige problematikker og forslag til, hvordan du kan hjælpe de unge til at reflektere over forskellige problemstillinger. Vær nysgerrig og tør at tage dialogen med de unge. De lytter ofte, hvis vi inspirerer dem til nye måder at tænke på.


Dialogkortene kan bruges i forbindelse med kahoot-quizzen “Når unge deler uden samtykke”

Kahoot-quizzen er et redskab til at blive klogere på, hvad de unge ved, og i den forbindelse at oplyse dem om dét, de ikke ved.

Link:  https://create.kahoot.it/share/nar-unge-deler-uden-samtykke/ec415296-29c9-4cb8-81e3-28ec7c6dc30e

DIALOGKORT 1

Samtykke

Snakken om samtykke er en vigtig del at oplyse de unge om. Mange unge ved ikke, at billeddeling uden samtykke kan være ulovligt, da det er en naturlig del af ungdomskulturen at dele billeder af hinanden, for så bagefter at bede personer om at slette billeder, man synes er krænkende. Unge i dag taler sjældent om retten til samtykke, da flere oplever det som pinligt eller unødvendigt at spørge andre om lov til at dele et billede af dem.

Det er ikke kun vigtigt at snakke om samtykke i forhold til at forebygge episoder, hvor der deles krænkende materiale uden samtykke. Dét, at italesætte retten til samtykke kan også være en hjælp til personer, der oplever at få delt et billede eller video mod deres vilje. Unge, der oplever at få delt krænkende materiale, vil ofte føle mindre skyld og skam, hvis vi alle når til enighed om, at det forkerte opstår i den situation, hvor et billede deles uden personens samtykke.

Vær nysgerrige på de unge og spørg ind til, hvordan snakken om samtykke forholder sig hos dem. Følgende spørgsmål er eksempler til at starte en dialog om samtykke…

  • Hvornår spørger man andre om lov til at dele billeder og film af dem?
  • Skal man altid spørge om lov?
  • Hvis man får lov til at dele et billede på Facebook, skal man så også spørge om lov til at dele det samme billede på Instagram?
  • Hvad skal der siges, før man har fået et samtykke?
  • Har du oplevet at spørge andre om lov, eller at du selv er blevet spurgt om lov til at få delt et billede af dig?

Når I snakker med de unge, er det vigtigt at lægge vægt på, hvad det betyder at få en andens samtykke til en konkret handling. Gør det klart for dem… 

  • At et samtykke givet i den primære handling ikke er gældende i den sekundære.
  • At et samtykke ophører, når den konkrete handling, man har bedt om samtykke til, ophører.
  • At der ikke er krav om en skriftlig erklæring om samtykket og dets indhold.
  • At et samtykke ikke behøver at fornyes, men at det kan tilbagekaldes, hvis personen forlanger det ved enten tale eller skrift.
DIALOGKORT 2

Min kæreste / ekskæreste har intime billeder af mig – hvad gør jeg?

De unge er nysgerrige, og når det kommer til deres seksualitet, så eksperimenterer de meget. Nogle unge eksperimenterer gennem sexting (seksuelle beskeder), hvor det at sende intime billeder af sig selv, er en naturlig del. Andre unge deler intime billeder af sig selv, i et forsøg på at udskyde den fysiske seksualitet. Som ung, kan det være en naturlig del at dele et intimt billede af sig selv med en kæreste eller en fortrolig. 

Men mange unge tænker ikke over, hvad det kan betyde, når man ikke længere er kærester eller fortrolige. Når den person, man stolede blindt på, sårer en, eller man selv sårer personen, så kan det fører til uheldige episoder. Har man delt et billede med personen, kan personen bruge det som en del af en hævnaktion.

Det kan også ske, at man går og frygter for, hvad personen kan finde på at gøre med billedet, og hvad gør man så?

  • Snak med de unge om, at et samtykke givet mellem to fortrolige, som udgangspunkt bør ophøre efter forholdet slutter.
  • Det er altid en god idé at slette billeder/film af ens ekskæreste.
  • Få altid ekskæresten til at slette de billeder/film personen har af dig.
  • Fortæl de unge, at det ikke er strafbart at have billeder/film af personen, efter forholdet er sluttet, med mindre personen trækker samtykket tilbage. Men vær opmærksom på de unges alder og billedets type – se afsnittet om børnepornografi.
DIALOGKORT 3

Hvilken rolle har man som tilskuer?

Mange unge ved ikke, at de som tilskuer til episoder med deling af krænkende materiale, spiller en væsentlig rolle. Dét at være vidne til en krænkende handling, kan på den ene side skabe utryghed og en pressede stemning i klassen, eller andre steder, hvor de unge opholder sig. På den anden side kan det være ulovligt at være medlem af sider, hvor der deles krænkende materiale. Herunder særligt sider, hvor der deles pornografisk materiale af børn og unge under 18 år.

Snak med de unge om, hvad de kan gøre, hvis de bliver opmærksomme på episoder, hvor der deles krænkende materiale af andre, og fortæl dem, at de sagtens kan være en del af fællesskabet, uden at kende til krænkelsen. Dét at kende til krænkelsen uden at skride ind, kan ofte være lige så slemt som at udføre den.

Fortæl de unge

  • At de aktivt bør tage afstand til hændelsen.
  • At de skal give udtryk for, at krænkelsen ikke er acceptabel.
  • At manglende handlinger fra tilskuerne kan ses som en legitimering af den krænkende handling.
  • At det kan være ulovligt at kende til krænkende handlinger af andre personer, uden at gøre et aktivt forsøg på at forhindre det.
DIALOGKORT 4

Hvad betyder den seksuelle lavalder?

Jeg oplever ofte, at de unge gerne vil vide, hvad det betyder for dem, hvis de selv er, eller har en kæreste under 15 år, som de gerne vil have sex med.
I den forbindelse tager jeg snakken om den seksuelle lavalder, og hvad den betyder. Tag jer god tid til at forklare de unge, hvad den seksuelle lavalder betyder, og hvorfor den er til. Tit tror de unge, at reglen er til for at bestemme, at man ikke må have sex, før man er fyldt 15 år. 

Når I tager dialogen med de unge, så oplys dem om…

  • At den seksuelle lavalder er en bestemmelse om, hvor gammel du skal være, før andre må have sex med dig.
  • At loven siger, at det i Danmark er ulovligt at have sex med en person under 15 år.
  • At loven er til for at beskytte børn og unge under 15 år, mod seksuel kontakt og overgreb fra voksne eller personer, der er meget ældre end den unge selv.
  • At man kan straffes for at have sex med personer under 15 år, og at straffen forøges, hvis personen er under 12 år.
  • At hvis begge er 14 år og har lyst til at have sex, så bliver man ikke straffet for det.
  • At hvis to jævnaldrende har sex med hinanden og begge har lyst, så straffes de som udgangspunkt ikke for det.
  • Men hvis aldersforskellen er for stor, så kan personen over 15 år godt dømmes for det.
DIALOGKORT 5

Deling af børnepornografi

I dialogen med de unge, er det ikke blot vigtigt at give udtryk for ulovligheden i at dele krænkende materiale. Det er også vigtigt at gøre dem opmærksom på alvorligheden i at dele materiale af hinanden og andre, hvis personerne er under 18 år.
Et godt eksempel er den aktuelle Umbrella-sag, hvor der deles videomateriale af seksuel karakter af to 15-årige. Her sigtes de unge ikke kun for deling af krænkende materiale, men også for videredistribuering af børneporno.

Derfor er det vigtigt i arbejdet med unge mennesker, at oplyse dem om yderligere konsekvenser ved at dele krænkende materiale af personer under 18 år, herunder…

  • At man ifølge § 235 kan dømmes for børneporno, hvis man deler seksuelt materiale af en person under 18 år, også selvom personen har givet lov.
  • At konsekvenserne kan være bøde eller fængsel.
  • At man får en plettet straffeattest og børneattest, som kan betyde, at man eksempelvis ikke kan arbejde i en børnehave, hvis børneattesten er plettet.
  • At det er ulovligt, offentligt, at lægge nøgenbilleder ud af sig selv eller andre under 18 år, også selvom personen har givet lov.

§ 235 stk. 3 fastsætter dog, at unge mellem 15-17 år gerne må dele seksuelle billeder og videoer af sig selv privat til kærester, veninder eller venner. Det gælder stadig, at billederne ikke må lægges på nettet, og at det er ulovligt at sende/vise det til andre, også selvom personen har givet samtykke. Billederne skal slettes, når personen trækker samtykket tilbage.

DIALOGKORT 6

Drenge versus piger – kønnenes roller

Det er en god idé at tage snakken om kønsforskelle i forhold til deling af krænkende materiale. Rigtig mange unge tror, at dette er en problematik, der er størst udbredt blandt piger, men en undersøgelse fra Ungeprofilundersøgelsen viser, at 17 % af drengene oplever at få delt krænkende materiale, mens 13 % af pigerne oplever dette. Dog er andelen af personer, der deler krænkende materiale, størst blandt drenge.

    Følelsen af at blive krænket

    Når jeg snakker med de unge om kønsforskelle, så spørger jeg dem om, hvorfor de tror, at man oftest hører om piger, der oplever dette, nu procentdelen er ligeligt fordelt mellem drenge og piger.
    Jeg tager blandt andet udgangspunkt i…

    • Følelsen af at blive krænket – føler piger sig mere krænket end drenge?
    • Er det acceptabelt for drenge at føle sig krænket?
    • Er det mere acceptabelt for piger at anmelde deling af krænkende materiale?

    Risiko og skyld

    Kønsdiskussionen bringer jeg også op i forhold til risiko og skyld. Jeg får tit de unge til at reflektere over, om der er forskel på, hvis piger/drenge tager billeder af sig selv, hvis piger/drenge får delt krænkende materiale, og hvis piger/drenge deler krænkende materiale. Der er mange interessante overvejelser at tage fat i, men jeg nævner blot nogle få pointer, som jeg ofte vender med de unge…

    • Er piger selv skyld i at få delt et billede, hvis de selv har taget det?
    • Er piger billige, hvis de tager billeder af sig selv?
    • Hvorfor kaldes piger ludere, når de tager billeder af sig selv?
    • Er det mere okay, at drenge sender billeder af sige selv, end når piger gør det?
    • Er det sejt, som dreng, at dele et billede af en pige?
    • Hvorfor tager henholdsvis piger/drenge billeder af sig selv?
    • Hvad forventer vi af hinanden, og det modsatte køn?
    • Vil drenge hellere have en kæreste, der sender nøgenbilleder/afklædte billeder af sig selv, frem for en, der ikke gør?
    • Er det sejt, af drenge, at have intime billeder af piger på deres telefoner?
    • Er man udenfor, hvis man ikke har?
    • Føler I jer presset til at sende billeder af jer selv, eller gør I det altid af egen fri vilje?