Valgfag, Temadag, Timebank
Krop, æstetik & lyrisk formidling
I fællesskab skræddersyr vi et forløb, inden for det teater-faglige felt, der er målrettet jeres elever. Når vi taler teater, taler vi ind i det at skabe, at formidle og at bruge kroppen som virkemiddel. Fælles er vigtigheden af, at eleverne er motiverede for at skabe og arbejde med kroppen som redskab.
Hvad Teatret taler ind i
- Præsentations- og fortælleteknik: Formidling via krop og stemme.
- Eksamensforberedelse: Hvordan formidler man under pres?
- Temaforløb: Formålet er, at forløbet skal afrundes med en form for visning.
- Teater som valgfag: For de motiverede elever der har lyst til at lære alt om scenisk fremstilling og iscenesættelse.
Teater som valgfag
At vælge Teater som valgfag kræver at den unge er motiveret, og fra start ved at faget afrundes med en Teaterforestilling, for et indbudt publikum.
Kernen i faget er det skabende arbejde, hvor oplevelse og erkendelse er forbundet med teatrets og dramaets æstetiske udtryksform. Det unikke ved faget er elevernes mulighed for kropsligt og kunstnerisk at udtrykke tanker, følelser og erfaringer i dramatisk form og derigennem forholde sig til sig selv, hinanden og omverdenen.
Eleverne skal gennem iscenesættelse, rumforståelse og analyse lære at forstå den dramatiske udtryksforms opbygning, samt særlige muligheder.
Udover brug af kroppen og stemmen i iscenesatte rum, åbner faget for elevernes æstetiske oplevelser gennem arbejdet med roller og objekter og gennem det sociale samspil med andre.
Præsentations- og fortælleteknik
Dette forløb kræver, at den unge er motiveret og fra begyndelsen ved, at der skal arbejde med såvel kroppen som den enkeltes mindset.
Eleverne bliver trænet i at stå foran andre, præsentere med indlevelse og glæde, levende og frit. På forløbet kommer eleverne til at arbejde med vejrtrækning, kropsholdning og at få et flow i kroppen. Der vil være opgaver og øvelser på teatergulvet, hvor vi arbejder målrettet på, hvordan man aktivt kan bruge krop og gestik til at formidle og præsentere alt fra projektarbejde til eksamensopgaver.
Brainstorm og Lyrik
Forløbet kræver, at den unge er motiveret og fra start ved, at der skal arbejdes med Lyrik og Sproglig formidling, hvor forløbet afrundes med en visning, hvor teksterne fremføres.
Her skaber vi et rum for kreativ tænkning – et rum, hvor det ikke handler om at stave perfekt, eller at grammatikken er i orden. Her handler det om at kunne udtrykke sig og fortælle historier uden filter.
Forløbet afrundes med en visning, hvor teksterne fremføres – med fokus på sproglig formidling, og det at kunne indtage et rum, med såvel krop som stemme.
Vigtigt omkring udstyr
UngAalborg står for materialer osv.
Samarbejdet
- Undervisningen foregår på Blok X i Karolinelund.
- Med mindre andet aftales, deltager klassens lærer på lige fod med eleverne i undervisningen.
- Læreren går foran, er rollemodel og skaber det gode eksempel.
- Antal elever: Max. 15 elever, afhængig af det ønskede forløb.
Vigtig information
At vælge Teater som valgfag kræver at den unge er motiveret, og ved at faget afrundes med en Teaterforestilling for et indbudt publikum.
Formål
- Eleverne skal i faget teater udvikle kompetencer og lyst til at bruge teater som udtryksmiddel. Eleverne skal fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.
- Eleverne skal gennem praksis udvikle deres forståelse af den dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder.
- I teater skal eleverne udvikle deres forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer.
Færdighedsmål
- At kunne tage imod instruktion
- At kunne indgå i en scenisk produktion
- At kunne arbejde målrettet med tekst og karakter
- Eleven har viden om figur, rum, tid og forløb
Vidensmål
- At kende forskellige teatergenrer og perioder
- At kende til arbejdsområderne og processen omkring en teaterproduktion
- At kende teatrets virkemidler
Kompetencemål
- At kunne indgå i et scenisk fællesskab.
- At kunne arbejde med sig selv i forbindelse med karakterarbejde
- At kunne reflektere kreativt
- At kunne være nærværende
- Forståelse for kropssprog og stemmeføring


