Velkommen til
ungdomsklubberne i
Gandrup og Ulsted!
Vores ungdomsklub gør sig blandt andet bemærket ved, at du finder os på to adresser:
Gandrup Ungdomsklub
Bredgade 5
9362 Gandrup
&
Ulsted Ungdomsklub
Nørtoftvej 3, Ulsted
9370 Hals
På disse lokaliteter har vi stort fokus på fællesskab samt gode og trygge rammer.
AKTIVITETER
Gandrup Ungdomsklub holder til på Gandrup Skole i kælderlokalerne under nordgangen til højre for hovedindgangen.
Vi har åbent mandag og onsdag og du kan en typisk åbningsaften forvente at møde 20-25 andre unge.
Ved ankomsten til klubben, registrerer du dig på iPad´en, der hænger på væggen overfor caféen, hvor der altid er en voksen at tale med.
I vores store lokale kan du hygge dig med vennerne omkring stolene og bordene samt spille bordtennis, pool og PlayStation.
Desuden har du hver åbningsaften mulighed for at benytte skolens to gymnastiksale; i den ene kan du deltage i alle former for boldspil, mens du i den anden med blødt gulv eksempelvis kan benytte klatrevæggen, gennemføre MMA-aktiviteter eller bevæge dig til rytmiske toner afspillet på det stationære musikanlæg.
I løbet af sæsonen har vi forskellige mad-, brætspil-, keramik- og perle-aktiviteter, mens vi på udearealerne spiller fodbold eller laver et grill-arrangement.
Ulsted Ungdomsklub har bopæl i den ene ende af Ulsted Hallen: Gå gennem metallågen og under skiltet UNGDOMSKLUB på den store, hvide endevæg finder du indgangen til vores klub.
Vi har åbent tirsdag og torsdag og du kan en typisk åbningsaften forvente at møde 30-35 andre unge. Husk ved ankomsten at registrere dig på iPad´en, der hænger på væggen ved caféen.
Her kan du udfordre dine venner og personalet i både airhockey, bordfordbold, pool og PlayStation.
Men har du lyst til bare at slænge dig med vennerne, så råder vi udover et par sofaer også over et stort puderum, hvor der hygges med såvel musik som film.
Ulsted Ungdomsklub har også eget køkken, hvor blandt andet maden til vores populære Nacho-aften-arrangementer tilberedes, ligesom du kan spille alt fra basket- til høvdingebold i hallen. Udenfor denne er det i de lyse periode af året muligt at spille fodbold og padel.
I øvrigt kan du i begge klubber købe slik, toast og drikkevarer til overkommelige priser.
SOCIALE MEDIER
Du kan holde dig orienteret om Gandrup/Ulsted Ungdomsklubs aktiviteter her:
KONTAKT
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte klubansvarlig:
Malene Gjermandsen, +45 93 52 09 33/male9264@ungaalborg.dk
Alternativt kan leder for området kontaktes:
Henrik Bilgrau, + 45 93 52 09 14/henrik@ungaalborg.dk
Tid og Sted | Mandag og onsdag i Gandrup fra 18.30-21.30 Tirsdag og torsdag i Ulsted fra 18.30-21.30 Gandrup Ungdomsklub Bredgade 5 9362 Gandrup Ulsted Ungdomsklub Nørtoftvej 3, Ulsted 9370 Hals |
Alder | Fra 13 år til 19 år. Eller du skal gå på et af følgende klassetrin: 7. 8. 9. 10. |
Holdnummer | |
Tilmeldinger | Max pladser: 9999 |
Sted | Gandrup/Ulsted Ungdomsklub |
Tilmeldingsfrist | torsdag 31. jul. 2025 kl. 20:00 |
Pris | Deltagelse er gratis |