Velkommen
til Nibe
Ungdomsklub!
Nibe Ungdomsklub danner rammerne om et trygt og åbent ungemiljø.
De unges medbestemmelse er et vigtigt parameter i vores værdigrundlag.
HER BOR VI
Vi deler lokaler med Nibe Skoles DUS 2, og ovenover indgangen til vores klub, der er placeret i gulstens-bygningen ved vejen et stenkast fra parkeringspladsen, er der et stort, blåt skilt med vores logo.
Siden 2012 har vi holdt til på denne adresse:
Hobrovej 40
9240 Nibe
AKTIVITETER
Straks efter du har passeret hovedindgangen med den karakteristiske sorte søjle, befinder du dig i vores ungdomsklub, der med et medlemstal på over 100 unge er velbesøgt.
Her støder du som det første ind i vores lille café, og i samme etage er der adgang til både bordtennis- og poolborde samt bordfodbold og masser af brætspil. Det er ligeledes på denne etage, du har mulighed for at benytte den lille sal til boldspil.
Men ikke nok med det:
Vi har også adgang til bygningens kælder, hvor der nedenfor trappen står et poolbord.
I den ene side af kælderen finder du et lokale, hvor der foruden et par sofaer også er er en orangefarvet grafitti-tegning. Her er der i den grad mulighed for at hænge ud med dine venner.
Vælger du i stedet at gå til den anden side, støder du først på et stort lokale med en håndfuld sækkestole og dernæst ind i et rum med lækre, røde biografstole og en fladskærm, hvorpå du både kan se tv og film samt spille PS5.
Det er ligeledes værd at nævne, at vi ofte serverer noget lækkert at spise; såsom frugt, enkle madretter samt kage med mere. Og det er gratis at spise med!
De voksne har altid tid til en snak om stort og småt, og det sociale samvær er en stor del af klubbens DNA.
Vi forsøger også med jævne mellemrum at tilbyde aktiviteter og ture ud af huset.
SOCIALE MEDIER
Informationer omkring arrangementer i klubben vil løbende blive offentliggjort på disse sociale medier:
KONTAKT
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte klubansvarlig:
Leif Nilsson, +45 40 91 30 04/leif5955@ungaalborg.dk
Alternativt kan leder for området kontaktes:
Martin Løbner Kappel, +45 93 52 09 11/martin@ungaalborg.dk
Tid og Sted | Mandag og onsdag i LIGE uger samt tirsdag og torsdag i ULIGE uger – alle dage kl. 18.30-21.30 Nibe Ungdomsklub Hobrovej 40 9240 Nibe |
Alder | Fra 12 år til 19 år. |
Holdnummer | |
Tilmeldinger | Max pladser: 300 |
Sted | Nibe Ungdomsklub |
Tilmeldingsfrist | torsdag 31. jul. 2025 kl. 00:00 |
Pris | Deltagelse er gratis |