Velkommen til
Vadum
Ungdomsklub!
Vadum Ungdomsklub er stedet, hvor det sker for unge i Vadum og omegn!
Her er der altid gang i fede aktiviteter, chill vibes og masser af muligheder for at lave minder, der holder hele livet.
Klubben, der har over 80 medlemmer, er åben for alle unge mellem 13 og 19 år, men hvis du går i 7. klasse og er yngre, er du også meget velkommen.
HER BOR VI
Du finder os i den røde bygning med den karakteristiske træbeklædning over hoveddøren ved siden af parkeringspladsen til Vadum Skole, men for at du ikke farer vild, får du for en sikkerheds skyld vores adresse:
Søndermarken 29
9430 Vadum
AKTIVITETER
I ungdomsklubben råder vi over en bar, hvor du kan købe sodavand, slik og toast. Det er også her, at vi fx laver pizza og vafler.
Omkring baren står opstillet høje stole. Her er der også et sofaområde, hvor du kan se fjernsyn, slappe af og hænge ud med dine venner.
Som du sikkert kan fornemme og måske allerede ved, går vi meget op i, at du i klubben både kan hygge dig og deltage i sjove aktiviteter.
Til dette råder vi blandt andet over et poolbord, som benyttes flittigt.
Foruden pool kan du også spille bordfodbold, bordtennis og shuffleboard.
I perioder har vi benyttet skolens gymnastiksal, når Vadum IF ikke har andre aktiviteter. Det er dog sjældent, at salen er ledig, men vi bruger den meget, når vi har mulighed for det.
Kort sagt: Vi er her for at give dig et sted, hvor du kan hænge ud, prøve nye ting og blive en del af et fællesskab, der både inspirerer og udfordrer dig på den fede måde.
Er du klar på at kaste dig ud i sjove events, møde nye venner og have det grineren?
Så kig forbi Vadum Ungdomsklub – vi lover, det bliver alt andet end kedeligt.
Vi glæder os til at hænge ud med dig!
SOCIALE MEDIER
Du kan holde dig orienteret om Vadum Ungdomsklubs aktiviteter her:
KONTAKT
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte klubansvarlig:
Jane Jakobsen, +45 53 31 26 01/jane556b@ungaalborg.dk
Alternativt kan leder for området kontaktes:
Henrik Bilgrau, + 45 93 52 09 14/henrik@ungaalborg.dk
Tid og Sted | Mandag kl. 18.45 -21.45 Tirsdag kl. 18.45 -21.45 Torsdag kl. 18.45 -21.45 Vadum Ungdomsklub Søndermarken 29 9430 Vadum |
Alder | Fra 13 år til 19 år. |
Holdnummer | |
Tilmeldinger | Max pladser: 9999 |
Sted | Vadum Ungdomsklub |
Tilmeldingsfrist | torsdag 31. jul. 2025 kl. 15:27 |
Pris | Deltagelse er gratis |