Sønderbro Ungdomsklub

Eid-fest med banko og masser af kage

Ved Eid-festen i Sønderbro Ungdomsklub blev der blandt andet spist kage.

Sønderbro Ungdomsklub havde stor succes med sin Eid-fest, der markerede afslutningen på fastemåneden Ramadan.

Med 25 deltagere var stemningen i top på en aften, hvor forårsvejret viste sig fra sin allerbedste side.

“Jeg er positiv overrasket over, hvor godt vores nye initiativ blev modtaget af de unge. Men Eid-festen var også en begivenhed, vi i lang tid havde glædet os til,”

siger klubansvarlig Line Bundgaard Kjær.

Eid-festen blev indledt på med kongespil på Sønderbro Skoles boldbane.

Herefter gik deltagerne indenfor i Sønderbro Ungdomsklubs lokaler for at spille banko, hvor der var chips og slik på højkant som præmier.

Og det tør nok siges, at de unge gik til sagen:

Der blev grinet og uddelt klapsalver i store mængder, når klubmedarbejder Oliver Lund Lorentsens tal-opråb endte med, at der var fundet vindere.

Da bankospillet var afsluttet bød Sønderbro Ungdomsklubs personale de unge på kage og sodavand.

Specielt kagen blev der kigget en ekstra gang på eftersom den var dekoreret specielt til lejligheden med Dannebrog-flag og påskriften “Eid Mubarak”, der på dansk betyder ‘velsignet Eid’. Hilsenen bruges til at udtrykke glæde og velsignelser i forbindelse med Eid al-Fitr, som markerer Ramadan-afslutningen.

I øvrigt vil der det kommende stykke tid ske en masse i Sønderbro Ungdomsklub:

5. maj er der pigeaften, og to dage senere er der drengeaften. Sluttelig er der 31. maj arrangeret en fællestur til Fårup Sommerland.

 

Besøg Sønderbro Ungdomsklub: HER
Læs om ungdomsklubberne i Aalborg: HER

Læs flere historier fra UngAalborg

"

Ungdoms-klubben er mit fristed

16-årige Julius Kallehauge er bidt af Vejgaard Ungdomsklubs hyggelige omgivelser og venlige atmosfære. Siden han fyldte 13 år og fik mulighed for at komme her, er han dukket op næsten hver eneste åbningsaften.

Theis glæder sig

UngAalborg er af Industriens Uddannelse blevet godkendt som læreplads til at tage imod lærlinge på Crossbanen Hvorups værksted. Det glæder 18-årige Theis Rothmann. For da UngAalborg tidligere i år søgte efter interesserede kandidater, var Nørresundby-drengen ikke i tvivl om, at her var der en elevplads, hvor han både kunne lære en masse og stortrives.

Udbytterig workshop

Aalborgs Ungebyråd og Fælleselevråd samarbejder med ungebyrådet i den ukrainske by Mykolaiv. Senest har parterne afviklet en udbytterig workshop, der havde “Youth Policy and Democracy” som overordnet tema.

Gigantisk succes

Sikke en aften på Stationen. Således skabte de unge kunstnere ved Open Mic-arrangementet 8. april en enestående atmosfære. Og snart er der Open Mic igen…

Nu kan du melde dit kandidatur

Har du lyst til at gøre en forskel for unge som dig selv? Kan du sige ja til dette, kan du nu melde dig som kandidat til Aalborg Ungebyråd. Opstillingsproceduren blev indledt 27. marts og løber frem til fredag 16. maj. Det ny Ungebyråd præsenteres ved Grundlovsfesten 5. juni i Karolinelund.

Børns rettigheder til diskussion

Vadum Skole dannede 24. marts rammen om KLUBLEDERFORUM. Her havde uddannelseskonsulent Lone Smidt fra Børns Vilkår et oplæg om børns rettigheder og forebyggelse af negativ social kontrol. Desuden var der en fælles drøftelse omkring Grundlovsfesten 5. juni i Karolinelund, hvor der ventes deltagelse af op mod 800 børn og unge.

Skamling-trio var bedst

Trio fra Skamling Efterskole skabte i fællesskab det ‘bedste spil’ ved 12. udgaven af Future Game Makers Jam på Stationen i Nørresundby. Læs mere om arrangementet her.

Berlin-studietur var en øjenåbner

Aalborg Ungebyråds studietur 13.-16. marts til Berlin var en succes med et enormt fagligt udbytte. Det blev slået fast ved evalueringen på det ordinære Ungebyrådsmøde onsdag aften i Aalborg Byrådssal.

Mega fedt initiativ

Hvad indebærer begrebet ytringsfrihed? Er det læreren eller eleven, der bør bekæmpe mobning i skolen? Og hvordan former en helt almindelig retssag sig i Danmark? Det var spørgsmål som disse, der var i fokus, da et par hundrede elever fra Aalborg Kommunes 7. klasser ved “Demokratidag 2025” fik muligheden for at lære om de demokratiske processer såvel nationalt som internationalt.

Eksperter i at være unge

Når man er ung, er det ikke altid lige nemt at finde ud af, hvordan man får indflydelse i samfundet. Det problem vil UngAalborg hjælpe den aalborgensiske ungdom med at finde løsningsmuligheder til, og derfor har man ansat fire unge voksne – heriblandt Mille Vistisen og Dea Depenau – til at kommunikere demokrati, holdningsdannelse og medborgerskab overfor jævnaldrende.

Fed mulighed skal udnyttes

Et års arbejde for at kunne fremsætte op til fire beslutningsforslag årligt på Aalborg Byråds dagsorden er endt med positivt resultat for Aalborg Ungebyråd.
“Det er en fed mulighed, der skal udnyttes,” siger Ungebyråds-formand Svante Sondaj Hansen.