UngAalborg godkendt som læreplads:

Theis glæder sig

18-årige Theis Rothmann begyndte 1. marts som motorcykelmekaniker-lærling på UngAalborgs værksted ved Crossbanen Hvorup.

UngAalborg er af Industriens Uddannelse blevet godkendt som læreplads til at tage imod lærlinge på Crossbanen Hvorups værksted.

Det glæder Theis Rothmann. For da UngAalborg tidligere i år søgte efter interesserede kandidater, var Nørresundby-drengen ikke i tvivl om, at her var der en elevplads, hvor han både kunne lære en masse og stortrives.

“Efter en måneds ansættelse har jeg bestemt ikke fortrudt, at jeg sagde ja til uddannelses-tilbuddet. Crossbanen Hvorup er et fedt sted at være. Jobbet er afvekslende og man møder en masse mennesker, der ligesom mig selv interesserer sig for motorcykler,” siger Theis Rothmann med et stort smil.

Det var Crossbanens chefmekaniker og underviser, Kasper Juul Nielsen, der stod for rekrutteringen.

“Der er blandt Aalborgs unge en stigende interesse for at køre cross og benytte vores bane. På den baggrund var det oplagt, at vi fik en lærling ansat på værkstedet, så vi fik tilstrækkelig mandskab til at holde vores motorcykler vedlige,” siger Kasper Juul Nielsen, der forklarer valget af Theis Rothmann således:

“Vores målgruppe er jo unge mellem 13 og 19 år. Med sine 18 år er Theis alders- og erfaringsmæssigt det perfekte match, ligesom det jo også taler til hans fordel, at han kender vores bane og faciliteter via jævnlige besøg, da han var yngre”.

Motorcykelmekaniker-uddannelsen varer fire år. Men kun i de første tre af disse får Crossbanen Hvorup glæde af Theis Rothmanns evner. Således skal han i sit sidste uddannelsesår ud til en arbejdsgiver med butik, så han også kan få salgserfaring.

“Alt i alt synes jeg at det er en rigtig spændende uddannelse, jeg er i gang med. Jeg trives med de daglige opgaver på Crossbanen Hvorup, og til efteråret skal jeg på det første af fem fem-ugers-kurser i Herning. Det betyder, at jeg i længere perioder skal flytte hjemmefra. Også det ser jeg frem til,” siger Theis Rothmann.

På kurserne i det midtjyske skal han ligesom sine medstuderende lære om teoretiske og praktiske emner, hvorefter han inden uddannelsens afslutning skal bestå den obligatoriske svendeprøve.

“Jeg synes, jeg allerede er rimelig god til affjedring, men bremser er nok min spidskompetence,” lyder Theis Rothmanns slutreplik.

 

Mere om Crossbanen Hvorup HER

 

Læs flere historier fra UngAalborg

"

Ungdoms-klubben er mit fristed

16-årige Julius Kallehauge er bidt af Vejgaard Ungdomsklubs hyggelige omgivelser og venlige atmosfære. Siden han fyldte 13 år og fik mulighed for at komme her, er han dukket op næsten hver eneste åbningsaften.

Udbytterig workshop

Aalborgs Ungebyråd og Fælleselevråd samarbejder med ungebyrådet i den ukrainske by Mykolaiv. Senest har parterne afviklet en udbytterig workshop, der havde “Youth Policy and Democracy” som overordnet tema.

Gigantisk succes

Sikke en aften på Stationen. Således skabte de unge kunstnere ved Open Mic-arrangementet 8. april en enestående atmosfære. Og snart er der Open Mic igen…

Eid-fest med banko og masser af kage

Sønderbro Ungdomsklub havde stor succes med sin Eid-fest, der markerede afslutningen på fastemåneden Ramadan. De 25 deltagere havde en festlig aften, hvor stemningen – ikke mindst på grund af muligheden for at spise kage – var i top.

Nu kan du melde dit kandidatur

Har du lyst til at gøre en forskel for unge som dig selv? Kan du sige ja til dette, kan du nu melde dig som kandidat til Aalborg Ungebyråd. Opstillingsproceduren blev indledt 27. marts og løber frem til fredag 16. maj. Det ny Ungebyråd præsenteres ved Grundlovsfesten 5. juni i Karolinelund.

Børns rettigheder til diskussion

Vadum Skole dannede 24. marts rammen om KLUBLEDERFORUM. Her havde uddannelseskonsulent Lone Smidt fra Børns Vilkår et oplæg om børns rettigheder og forebyggelse af negativ social kontrol. Desuden var der en fælles drøftelse omkring Grundlovsfesten 5. juni i Karolinelund, hvor der ventes deltagelse af op mod 800 børn og unge.

Skamling-trio var bedst

Trio fra Skamling Efterskole skabte i fællesskab det ‘bedste spil’ ved 12. udgaven af Future Game Makers Jam på Stationen i Nørresundby. Læs mere om arrangementet her.

Berlin-studietur var en øjenåbner

Aalborg Ungebyråds studietur 13.-16. marts til Berlin var en succes med et enormt fagligt udbytte. Det blev slået fast ved evalueringen på det ordinære Ungebyrådsmøde onsdag aften i Aalborg Byrådssal.

Mega fedt initiativ

Hvad indebærer begrebet ytringsfrihed? Er det læreren eller eleven, der bør bekæmpe mobning i skolen? Og hvordan former en helt almindelig retssag sig i Danmark? Det var spørgsmål som disse, der var i fokus, da et par hundrede elever fra Aalborg Kommunes 7. klasser ved “Demokratidag 2025” fik muligheden for at lære om de demokratiske processer såvel nationalt som internationalt.

Eksperter i at være unge

Når man er ung, er det ikke altid lige nemt at finde ud af, hvordan man får indflydelse i samfundet. Det problem vil UngAalborg hjælpe den aalborgensiske ungdom med at finde løsningsmuligheder til, og derfor har man ansat fire unge voksne – heriblandt Mille Vistisen og Dea Depenau – til at kommunikere demokrati, holdningsdannelse og medborgerskab overfor jævnaldrende.

Fed mulighed skal udnyttes

Et års arbejde for at kunne fremsætte op til fire beslutningsforslag årligt på Aalborg Byråds dagsorden er endt med positivt resultat for Aalborg Ungebyråd.
“Det er en fed mulighed, der skal udnyttes,” siger Ungebyråds-formand Svante Sondaj Hansen.