Historier
Historier om unge i UngAalborgs aktiviteter.
Alberte og Karl siger All Right
12-årige Alberte og Karl var i strålende humør efter de sammen med 40 andre børn og voksne ansatte fra UngAalborgs seks Juniorklubber i Kongerslev havde deltaget i den første af to UNICEF-workshops i det ambitiøse ALL RIGHT-projekt. I projektet sættes der fokus på, hvordan voksne ansvarsbærere kan vejlede og guide børn og unge, så de rustes bedre til det digitale liv.
Bager-duoen Karla og Freja elsker HUK
Der er gang i den i Hasseris Ungdomsklub. Klubbens mange unge medlemmer elsker at komme i HUK, hvor der er masser af aktivitet og højt humør tre åbningsaftener om ugen. Og det er ikke mindst Karla og Frejas fortjeneste. Veninde-duoen, der går i 8. klasse på Gl. Hasseris Skole, elsker at bage, og det får deres venner i ungdomsklubben ofte at smage.
Berlin-studietur var en øjenåbner
Aalborg Ungebyråds studietur 13.-16. marts til Berlin var en succes med et enormt fagligt udbytte. Det blev slået fast ved evalueringen på det ordinære Ungebyrådsmøde onsdag aften i Aalborg Byrådssal.
Børns rettigheder til diskussion
Vadum Skole dannede 24. marts rammen om KLUBLEDERFORUM. Her havde uddannelseskonsulent Lone Smidt fra Børns Vilkår et oplæg om børns rettigheder og forebyggelse af negativ social kontrol. Desuden var der en fælles drøftelse omkring Grundlovsfesten 5. juni i Karolinelund, hvor der ventes deltagelse af op mod 800 børn og unge.
Det bliver sjovt og lærerigt
UngAalborg arrangerer 21.-23. marts for 12. gang “Future Game Makers Jam” på “Stationen” i Nørresundby. “Det bliver sjovt og lærerigt,” garanterer projektmedarbejder Christian Skriver Kragegaard.
Eid-fest med banko og masser af kage
Sønderbro Ungdomsklub havde stor succes med sin Eid-fest, der markerede afslutningen på fastemåneden Ramadan. De 25 deltagere havde en festlig aften, hvor stemningen – ikke mindst på grund af muligheden for at spise kage – var i top.
Eksperter i at være unge
Når man er ung, er det ikke altid lige nemt at finde ud af, hvordan man får indflydelse i samfundet. Det problem vil UngAalborg hjælpe den aalborgensiske ungdom med at finde løsningsmuligheder til, og derfor har man ansat fire unge voksne – heriblandt Mille Vistisen og Dea Depenau – til at kommunikere demokrati, holdningsdannelse og medborgerskab overfor jævnaldrende.
Fed mulighed skal udnyttes
Et års arbejde for at kunne fremsætte op til fire beslutningsforslag årligt på Aalborg Byråds dagsorden er endt med positivt resultat for Aalborg Ungebyråd.
“Det er en fed mulighed, der skal udnyttes,” siger Ungebyråds-formand Svante Sondaj Hansen.
Gigantisk succes
Sikke en aften på Stationen. Således skabte de unge kunstnere ved Open Mic-arrangementet 8. april en enestående atmosfære. Og snart er der Open Mic igen…
Line gør klar til Eid-fest
Sønderbro Ungdomsklub inviterer 2. april til Eid-fest, der markerer Ramadan-afslutningen.
Mega fedt initiativ
Hvad indebærer begrebet ytringsfrihed? Er det læreren eller eleven, der bør bekæmpe mobning i skolen? Og hvordan former en helt almindelig retssag sig i Danmark? Det var spørgsmål som disse, der var i fokus, da et par hundrede elever fra Aalborg Kommunes 7. klasser ved “Demokratidag 2025” fik muligheden for at lære om de demokratiske processer såvel nationalt som internationalt.
Nu kan du melde dit kandidatur
Har du lyst til at gøre en forskel for unge som dig selv? Kan du sige ja til dette, kan du nu melde dig som kandidat til Aalborg Ungebyråd. Opstillingsproceduren blev indledt 27. marts og løber frem til fredag 16. maj. Det ny Ungebyråd præsenteres ved Grundlovsfesten 5. juni i Karolinelund.
OpenMic – nu også med poesi og standup
8. april er der igen Open Mic på Stationen i Nørresundby. Alle unge i Aalborg Kommune er inviteret til at optræde med musik, poesi og standup. Se her hvordan du tilmelder dig.
Skamling-trio var bedst
Trio fra Skamling Efterskole skabte i fællesskab det ‘bedste spil’ ved 12. udgaven af Future Game Makers Jam på Stationen i Nørresundby. Læs mere om arrangementet her.
Theis glæder sig
UngAalborg er af Industriens Uddannelse blevet godkendt som læreplads til at tage imod lærlinge på Crossbanen Hvorups værksted. Det glæder 18-årige Theis Rothmann. For da UngAalborg tidligere i år søgte efter interesserede kandidater, var Nørresundby-drengen ikke i tvivl om, at her var der en elevplads, hvor han både kunne lære en masse og stortrives.
Udbytterig workshop
Aalborgs Ungebyråd og Fælleselevråd samarbejder med ungebyrådet i den ukrainske by Mykolaiv. Senest har parterne afviklet en udbytterig workshop, der havde “Youth Policy and Democracy” som overordnet tema.
Ungdoms-klubben er mit fristed
16-årige Julius Kallehauge er bidt af Vejgaard Ungdomsklubs hyggelige omgivelser og venlige atmosfære. Siden han fyldte 13 år og fik mulighed for at komme her, er han dukket op næsten hver eneste åbningsaften.
Unge jagter ny viden og inspiration i Berlin
Aalborg Ungebyråd er fra 13.-16. marts på studietur i Berlin. Ungebyrådssekretær Cæcilie Andersen forventer, at deltagerne får ny viden og inspiration, som kan styrke Ungebyrådets arbejde med at skabe forandring for børn og unge i Aalborg Kommune.
Ungekrater klar til Demokratidag
Onsdag 5. marts deltager et par hundrede elever fra Aalborg Kommunes 7. klasser i “Demokratidag 2025”. UngAalborgs nyetablerede Ung til Ung-formidlingsgruppe, Ungekrati, har hovedansvaret for afviklingen af én af de 10 workshops.